Landslægeembedets arbejde med klager og erstatningsanmodninger er reguleret af Inatsisartutlov om patienters klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven), som senest er ændret ved lov af 14. februar 2025.
For hændelser og behandlingsforløb, der er indtrådt før den 14. februar 2025, finder det tidligere gældende regelgrundlag fortsat anvendelse. Landslægeembedet behandler således klager og erstatningsanmodninger efter både klage- og erstatningsloven og de tidligere regler, afhængigt af tidspunktet for den pågældende behandling eller hændelse. Som led i sagsbehandlingen foretages der i hver enkelt sag en vurdering af, hvilket regelsæt der finder anvendelse.
Landslægeembedet modtager klager over sundhedsvæsenet samt anmodninger om erstatning for skader opstået i forbindelse med sundhedsfaglig behandling. Klager opdeles overordnet i to hovedkategorier: klager over sundhedsfaglig behandling og klager over serviceforhold. Klager over sundhedsfaglig behandling vedrører forhold, hvor patienter mener at have været udsat for fejl eller mangler i undersøgelse, behandling, diagnosticering, opfølgning eller information, som kan have haft betydning for behandlingsforløb eller udfald. Klager over serviceforhold omfatter blandt andet forhold relateret til ventetider, kommunikation, adfærd, administrative forhold samt de fysiske rammer på behandlingsstederne.
Derudover modtager Landslægeembedet erstatningsanmodninger fra patienter eller efterladte, der mener at have lidt en skade som følge af sundhedsfaglig behandling. Erstatningsanmodninger kan behandles uafhængigt af, om der samtidig er indgivet en klage, og vedrører vurderingen af, om betingelserne for erstatning er opfyldt efter det relevante regelgrundlag.
Årsrapporten giver et samlet overblik over de klager og erstatningsanmodninger, som Landslægeembedet har modtaget og behandlet i perioden 2021-2025.Landslægeembedets arbejde med klager og erstatningsanmodninger er reguleret af Inatsisartutlov om patienters klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven), som senest er ændret ved lov af 14. februar 2025.
For hændelser og behandlingsforløb, der er indtrådt før den 14. februar 2025, finder det tidligere gældende regelgrundlag fortsat anvendelse. Landslægeembedet behandler således klager og erstatningsanmodninger efter både klage- og erstatningsloven og de tidligere regler, afhængigt af tidspunktet for den pågældende behandling eller hændelse. Som led i sagsbehandlingen foretages der i hver enkelt sag en vurdering af, hvilket regelsæt der finder anvendelse.
Landslægeembedet modtager klager over sundhedsvæsenet samt anmodninger om erstatning for skader opstået i forbindelse med sundhedsfaglig behandling. Klager opdeles overordnet i to hovedkategorier: klager over sundhedsfaglig behandling og klager over serviceforhold. Klager over sundhedsfaglig behandling vedrører forhold, hvor patienter mener at have været udsat for fejl eller mangler i undersøgelse, behandling, diagnosticering, opfølgning eller information, som kan have haft betydning for behandlingsforløb eller udfald. Klager over serviceforhold omfatter blandt andet forhold relateret til ventetider, kommunikation, adfærd, administrative forhold samt de fysiske rammer på behandlingsstederne.
Derudover modtager Landslægeembedet erstatningsanmodninger fra patienter eller efterladte, der mener at have lidt en skade som følge af sundhedsfaglig behandling. Erstatningsanmodninger kan behandles uafhængigt af, om der samtidig er indgivet en klage, og vedrører vurderingen af, om betingelserne for erstatning er opfyldt efter det relevante regelgrundlag.
Årsrapporten giver et samlet overblik over de klager og erstatningsanmodninger, som Landslægeembedet har modtaget og behandlet i perioden 2021-2025.