I 2022 og 2023 blev der henholdsvis indgivet 187 klager og 211 klager, som fordelte sig på sundhedsfaglige klager, serviceklager, erstatningsklager eller kombinationer af disse tre kategorier. Der var således en stigning fra 2022 til 2023 i det totale antal klager og i antal klager set i forhold til befolkningstallet.
Pr. 1. februar 2024 var alle klagesager fra 2022 blevet vurderet i Landslægeembedet og visiteret til andre behandlende instanser, hvorimod 51 klagesager fra 2023 endnu ikke var færdigbehandlet. På tidspunktet (1. februar 2024), hvor data blev opgjort, var der 164 sundhedsfaglige klager fra 2022 og 2023, som var blevet oversendt til Styrelsen for Patientklager i Danmark (STPK). Af disse blev 26 klager vurderet forældet og tre blev afvist af anden grund. I alt blev der på landsplan afgjort 84 reelle sundhedsfaglige klager indgivet i 2022 og 2023, hvor 60 af disse klager var rettet mod behandling i regionerne og 24 rettet mod behandling på Dronning Ingrids Hospital (DIH).
Der blev givet kritik i 17 (20,2 %) af de 84 sundhedsfaglige klager, som blev vurderet i Sundhedsvæsenets Diciplinærnævn i Danmark. I kun en enkelt af de 24 afgjorte klagesager, som var rettet mod behandling på DIH, blev der givet kritik. De resterende 60 afgjorte sager var rettet mod behandling i regionerne med flest i region Disko og færrest i region Kujataa begge år.
De fleste sundhedsfaglige klager lå indenfor kategorien ”Muskel- og Skeletsystem”, herefter, ”Fordøjelsessystem” og ”Kvindelige kønsorganer”, hvilket er i overensstemmelse med, at de fleste klager rettet mod behandling på DIH lå indenfor det ortopædkirurgiske og gynækologiske område.
Der var flest klager fra personer i aldersintervallet 30-35 år og 60-65 år. I alt var der 46 klager, som vedrørte personer under 20 år, hvoraf 41 klager var rettet mod behandling af børn. Der blev i alt givet kritik i to ud af de 41 klager, der vedrørte børn. Disse klager vedrørte ikke specialiseret behandling på DIH.
Fra 2018 til 2019 sås der en relativ stor stigning i antallet af klager, hvorefter antallet steg frem til 2022, hvor der sås en fordobling af antallet i forhold til året før, delvis som følge af administrative omlægninger.
I flere af de afgjorte klagesager fra 2022 og 2023 blev der givet kritik for fejlvurdering, fejlbehandling eller fejlmedicinering. Der var også eksempler på afgjorte klagesager, hvor der blev givet kritik for, at selve udførslen af behandlingen var risikofyldt for patienten. En stor andel af de klagesager, hvor der blev givet kritik, handlede om sundhedspersonens bevidsthed om egne kompetencer og begrænsninger – herunder at konferere med en læge eller henvise til en speciallæge. Et andet gennemgående tema i klagesager, hvor der blev givet kritik, var mangelfuld dokumentation i form af manglende eller ufuldstændig journalføring. I to sager blev der givet kritik for brud på tavshedspligt og mangel på informeret samtykke.