- Vi ser en foruroligende stigning i antallet af syfilis-tilfælde. For at det ikke skal udvikle sig yderligere til stor skade for den enkelte og for udviklingen i landet, er det vigtigt, at alle hjælper med at stoppe udviklingen. Syfilis er heldigvis en sygdom, som man kan forebygge og beskytte sig imod, men det kræver en indsats fra den enkelte, siger Landslæge Henrik L. Hansen.
Du kan være med til at forhindre at syfilis spreder sig, ved at:
• dyrke sikker sex med kondom
• blive testet, hvis du tror du er smittet
• gå i behandling, hvis det viser sig, at du er smittet
• fortælle det til din seksualpartner, hvis du tror, du kan have smittet ham eller hende
Syfilis er en alvorlig og smitsom sygdom, som hovedsageligt smitter ved seksuelt samkvem. Seksuelt overført syfilis viser sig i løbet af tre uger ved et sår på kønsdelene. Såret føles oftest hårdt og er ikke ømt.
Ubehandlet kan bakterien spredes med blodet og efter en til to måneder give feber, hovedpine, udslæt på hele kroppen og forskellige slimhindefænomener. Hvis sygdommen får lov at udvikle sig over måneder til år, kan det føre til en kronisk infektion i hjerne og rygmarv.
Smitte i fostertilstanden kan føre til abort, dødfødsel eller medfødt syfilis. Medfødt syfilis kan føre til en række forskellige kroniske tilstande, f.eks. misdannelser og mental retardering. I milde tilfælde opdages syfilis først senere i livet og nogle gange slet ikke.
Landslægeembedet modtager løbende indberetninger af tilfælde af syfilis, og antallet er steget i 2018. Den største andel af indberettede tilfælde findes i aldersgrupperne 20-29 år, og der indberettes flest tilfælde i Nuuk, Tasiilaq, Sisimiut og Ilulissat.
Bilag:
Anmeldte tilfælde af syfilis
For yderligere oplysninger kontakt Landslæge Henrik L. Hansen på telefon: +299 34 51 91 eller e-mail:
nun@nanoq.gl
I sidste uge mødtes ledere fra hele verden i FN i New York for at udvikle en fælles indsats for at bekæmpe tuberkulose på verdensplan. Det er første gang sådan et møde finder sted, og Grønland havde fremsendt informationer om tuberkulose-situationen her i landet inden mødet.
Mødet blev afholdt i forbindelse med FN’s generalforsamling. Det er første gang at ledere fra hele verden er mødtes med henblik på at udvikle en fælles indsats for at bekæmpe tuberkulose (TB) i verden. Overskriften for mødet var, at det kræver en fælles indsats at afslutte en global epidemi: “United to end tuberculosis: an urgent global response to a global epidemic”. Grønland havde fremsendt informationer om situationen her i landet inden mødet.
Som opfølgning på initiativet bringer Landslægeembedet nogle grundlæggende informationer om den aktuelle tuberkulose-situation i Grønland.
Tuberkulose i Grønland
Landslægeembedet har udviklet en ny hjemmeside. Her kan du læse om Landslægeembedets opgaver, lovgivningen som er ramme for arbejdet samt årsberetninger.
Borgere kan finde informationer og sundhedspersonalet kan finde vejledninger.
Siden vil løbende blive udviklet.
Den 24. marts er international tuberkulosedag, hvor Verdenssundhedsorganisationen WHO opfordrer verdens lande til at stå sammen om at bekæmpe tuberkulose. Også her i landet markeres dagen.
Der har i de sidste årtier på globalt plan været betydelige fremskridt i bekæmpelsen af tuberkulose. På trods af dette er sygdommen stadig i toppen af listen over infektionssygdomme som dræber. WHO antager at der dør ca. 4.500 mennesker om dagen af tuberkulose. I 2017 blev 10,4 millioner mennesker syge. Samtidig er tuberkulose, som ikke kan behandles med de almindelige lægemidler mod tuberkulose, en stigende udfordring.
WHO sætter i år fokus på vigtigheden af, at nogle vil lede arbejdet for en tuberkulose-fri verden. Dette skal tænkes helt bredt, så alle personer på det politiske niveau, NGO´er og TB patienter, kan indgå i et fælles engagement for at forebygge og bekæmpe tuberkulosen.
I Grønland er vi i gang med at udføre den nyeste
Tuberkulosestrategi for 2017-21. Den har som mål at udrydde tuberkulose inden 2050 og halvere forekomsten inden år 2025 til 72 tuberkulose-tilfælde pr. 100.000 indbyggere. I 2017 var der 107 tilfælde pr. 100.000 indbyggere. At lykkes med at opnå strategiens mål kræver ledelsesmæssig forankring, samarbejde på tværs af institutioner og organisationer og et velkvalificeret sundhedsvæsen.
Sundhedsvæsenet forbedrer i år organiseringen af arbejdet med tuberkulose med regionale tuberkulose sygeplejersker i hele Grønland. De skal i samarbejde med det landsdækkende tuberkuloseteam og lokale tuberkulose nøglepersoner implementere tuberkulosestrategien i hele landet.
Sundhedsvæsenet kan dog ikke forebygge eller bekæmpe tuberkulose alene. Det er også afgørende at der samarbejdes på tværs af institutioner og organisationer, idet sygdommen ikke kun er en medicinsk problem, da sygdommen er så tæt koblet til de sociale forhold og levevilkår, herunder boligforhold og sanitære forhold.
Alle kan få tuberkulose, men det er vigtigt at identificere de grupper, som er i særlig risiko for både smitte og udvikling af sygdom. Dette er en del af den grønlandske strategi. Der vil derfor fremover blive tilbudt TB screening i Anstalter og til borgere i misbrugsbehandling hos Allorfik. Der vil derudover blive udviklet et samarbejde med relevante aktører i samfundet for løbende at identificere grupper i særlig risiko.
Det er også vigtigt at man som borger kender symptomerne på tuberkulose og henvender sig til sundhedsvæsenet hvis man oplever disse. Gå derfor ind på
www.tuberkulose.gl og læs om symptomerne og deltag i quizzen om tuberkulose.
Den 24. marts kl. 16 vil der blive udtrukket en vinder af quizzen. Derudover kan du på tuberkulosedagen, eller i dagene omkring, i forskellige byer møde TB nøglepersoner som fortæller om symptomer og udfører lokale konkurrencer. Disse arrangementer vil blive annonceret lokalt.
Den 1. januar 2018 blev en ny dødsattest taget i brug i Grønland. De hidtigt anvendte danske dødsattester udgår og bør ikke længere anvendes.
Se her