airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Nyheder, billeder, film og quiz

International TB dag  2019 - tid til handling 

I forbindelse med den årlige verdensdag for tuberkulose søndag d. 24. marts opfordrer verdens sundhedsorganisationen WHO, at alle lande sikrer handling i forhold til TB bekæmpelsen. TB er fortsat en kæmpe sundhedsmæssig udfordring på globalt plan hvor ¼ af verdens befolkning er smittede med TB og 10 millioner mennesker blev syge af TB i 2017.

I Grønland har vi fortsat høj forekomst af TB. Der ses dog de seneste år en nedgang af TB tilfælde og i 2018 diagnosticerede man 49 TB tilfælde, hvilket svarer til 88 TB anmeldelser per 100.000 borgere. Grønland placerer sig derved under grænsen for at være et højincidensområde. Der findes dog stadig områder i Grønland med højere forekomst af TB end landsgennemsnittet.

Søndag d. 24. marts sættes fokus på TB verden over. Vi sætter også i Grønland fokus på TB forebyggelse og bekæmpelse. TB personale rundt omkring i Grønland vil i dagene omkring d. 24. marts udføre forebyggelses aktiviteter for at øge viden om TB.

I Nuuk åbnes en TB historisk udstilling, som viser den store indsats, som blev udført i landet fra 1950´erne og frem til 1980´erne, samt hvad der gøres i TB forebyggelsen og bekæmpelsen i dag. Udstillingen er udarbejdet i samarbejde mellem Nuuk lokalmuseum (Nuutoqaq) og Landslægeembedet. Udstillingen vil efterfølgende rejse rundt i Grønland og blive vist på 13 forskellige lokale museer.

Hvordan smitter tuberkulose? Hvad er symptomerne? Hvornår bør jeg søge læge? Hvilken by havde flest TB tilfælde i 2018? Dette er nogen at de spørgsmål som borgerne kan få svar på.

På hjemmesiden www.tuberkulose.gl kan du finde en quiz om TB. Det gælder om at svare hurtigst på 10 spørgsmål og man må forsøge så mange gange som man har lyst. Den person der svarer rigtigt hurtigst, og derved scorer flest point vinder et gavekort på 500 kr.

 

Film 

Informations film om tuberkulose



Informationsfilm om tuberkulose
Miké Fencker Thomsen: Tuberkulose er igen en folkesygdom i Grønland, - sammen bekæmper vi tuberkulose

 

Quiz 

Kan du slå den bedste score i quizen!
Svar på 10 spørgsmål så hurtigt som muligt. Den person der scorer flest point den 24. marts vinder et gavekort på 500 kr.

START QUIZZEN

 

International TB dag 2018 – vejen mod udryddelsen af tuberkulose 

Den 24. marts er international tuberkulosedag, hvor Verdenssundhedsorganisationen WHO opfordrer verdens lande til at stå sammen om at bekæmpe tuberkulose. Også her i landet markeres dagen.

Der har i de sidste årtier på globalt plan været betydelige fremskridt i bekæmpelsen af tuberkulose. På trods af dette er sygdommen stadig i toppen af listen over infektionssygdomme som dræber. WHO antager at der dør ca. 4.500 mennesker om dagen af tuberkulose. I 2018 blev 10 millioner mennesker syge. Samtidig er tuberkulose, som ikke kan behandles med de almindelige lægemidler mod tuberkulose, en stigende udfordring.

I Grønland er vi i gang med at udføre den nyeste Tuberkulosestrategi for 2017-21. Den har som mål at udrydde tuberkulose inden 2050 og halvere forekomsten inden år 2025 til 72 tuberkulose-tilfælde pr. 100.000 indbyggere. I 2017 var der 107 tilfælde pr. 100.000 indbyggere. At lykkes med at opnå strategiens mål kræver ledelsesmæssig forankring, samarbejde på tværs af institutioner og organisationer og et velkvalificeret sundhedsvæsen.

Sundhedsvæsenet forbedrer i år organiseringen af arbejdet med tuberkulose med regionale tuberkulose sygeplejersker i hele Grønland. De skal i samarbejde med det landsdækkende tuberkuloseteam og lokale tuberkulose nøglepersoner implementere tuberkulosestrategien i hele landet.

Sundhedsvæsenet kan dog ikke forebygge eller bekæmpe tuberkulose alene. Det er også afgørende at der samarbejdes på tværs af institutioner og organisationer, idet sygdommen ikke kun er en medicinsk problem, da sygdommen er så tæt koblet til de sociale forhold og levevilkår, herunder boligforhold og sanitære forhold.

På hjemmesiden finder du også en quiz om tuberkulose. Det gælder om at svare hurtigst på 10 spørgsmål og man må forsøge så mange gange som man har lyst. Den person der svarer rigtigt hurtigst, og derved scorer flest point vinder et gavekort på 500 kr.

TB personale rundt omkring i Grønland vil i dagene omkring d. 24. marts udføre aktiviteter for at sætte fokus på TB.