- I udgangspunktet kan en virksomhed importere alle cannabisprodukter, der har et THC-indhold på under 0,2%, og hvis virksomheden har en gyldig tilladelse hertil fra Landslægeembedet.
- I udgangspunktet kan en virksomhed importere alle cannabisprodukter, der har et THC-indhold på under 0,2%, og hvis virksomheden har en gyldig tilladelse hertil fra Landslægeembedet.
- Det er kun virksomheder, der kan søge om tilladelse til at indføre cannabisprodukter, der har et THC-indhold på under 0,2%. Virksomheder forstås som juridiske personer, der har et CVR-nummer og som ikke er erklæret insolvente.
- Det er kun Cannabis (hvorved forstås alle overjordiske dele af planter tilhørende slægten Cannabis, hvorfra harpiksen ikke er fjernet. Undtaget er dog frugter af hampeplanten (hampefrø og hampetaver i isoleret tilstand) jf. bilag 1 til Selvstyrets bekendtgørelse om euforiserende stoffer nr. 59, der kan indføres med tilladelse fra Landslægeembedet.
- Ja, det er Landslægeembedet, der vurderer om der skal stilles krav og i så fald hvilke krav, der stilles til produkterne for at opnå en tilladelse. Særlige krav kan afhænge fra ansøgning til ansøgning og kommer an på Landslægeembedets konkrete vurdering af en ansøgning.
- Landslægeembedet tilstræber at sagsbehandle en ansøgning om indførsel inden for 14 arbejdsdage.
Bemærk at manglende svar på afklarende spørgsmål fra Landslægeembedet kan forsinke sagsbehandlingstiden. Sagsbehandlingstiden kan derfor blive forlænget.
- Nej, det er et krav, at der skal være søgt om tilladelse til indførsel hos Landslægeembedet før produkterne må indføres til Grønland.
- Nej, Landslægeembedet kan ikke garantere at de indførte produkter er lovlige. Det er virksomheden som bærer ansvaret for, at de indførte produkter overholder de lovgivningsmæssige krav, herunder at grænseværdien på 0,2% THC ikke er overskredet. Der kan i øvrigt være anden lovgivning som produktet er omfattet af, f.eks. lovgivningen om fødevareprodukter, som virksomheden ligeledes har ansvaret for at sikre der ikke overtrædelse af.
- Udgangspunktet er, at den danske virksomhed skal opfylde de samme forpligtelser, som der gælder for grønlandske virksomheder. Disse fremgår af i Inatsisartutlov om euforiserende stoffer og Selvstyrets bekendtgørelse om euforiserende stoffer. Den danske virksomhed (og udenlandske) skal således ansøge Landslægeembedet om tilladelse til indførsel.