Tuberkulose i Grønland
Tuberkulose er en smitsom infektionssygdom, som har været i stigning i Grønland fra midten af 80’erne og til 2010. I 2010 toppede tuberkulose-forekomsten med 115 nye tilfælde svarende til ca. 205 tilfælde per 100.000 indbyggere. Forekomsten er nu faldet væsentligt og har i en årrække været mellem 49 og 85 tilfælde om året. Det svarer til godt 100 nye tilfælde per 100 000 indbyggere per år. Denne forekomst er fortsat høj sammenlignet med andre steder i verden.
Grønland arbejder både med tuberkuloseforebyggelse og bekæmpelse og har løbende tilpasset de nationale strategier for at forbedre indsatserne. Både i 2010 og i 2016 havde Grønland besøg af tuberkulose-eksperter fra bl.a. WHO som udarbejdede anbefalinger til indsatsen. Disse anbefalinger blev efterfølgende indarbejdet i de nationale TB strategier.
- Der er i Grønland en forekomst på omkring 100 nye tilfælde per 100.000 indbyggere. Forekomsten har varieret fra år til år, men har været på samme niveau i en længere årrække.
- Tuberkulose forekommer i hele Grønland, men er mest udbredt i Syd- og Østgrønland. Tuberkulose optræder langt hyppigere hos personer med væsentlige sociale problemer.
- I Grønland optræder tuberkulose-smitte sjældent sammen med HIV-infektion.
- Resistens mod standard tuberkulose-behandling er kun set i få tilfælde. Det har dog givet særlige udfordringer, da faciliteterne i sundhedsvæsenet til denne gruppe patienter er begrænset.
- Børn vaccineres med BCG-vaccine mod tuberkulose. Vaccinationsdækningen for denne vaccine er høj overalt i Grønland.
- Tuberkulose-bekæmpelsen i Grønland udføres i henhold til National TB strategi 2017-2021. Der er fokus på, at tuberkulose-bekæmpelsen kræver en indsats fra forskellige dele af samfundet og ikke kun sundhedsvæsenet.
- Tuberkulose-stratgien fokuserer på at finde alle med aktiv tuberkulose hurtigst muligt efter sygdomsudbrud. Der tilbydes forebyggende medicinsk behandling til udvalgte grupper af smittede, som ikke har aktiv sygdom.
- Der foretages aktiv smitteopsporing med screening af udvalgte grupper, men der gennemføres ikke længere egentlige befolknings-screeninger.
- Der er tildelt særlige ressourcer til gennemførelse af tuberkulose-strategien med henblik på at kunne forberede den diagnostiske kapacitet og kvalitet og ansættelse af medarbejdere i sundhedsvæsenet til specifikt at varetage opgaver på tuberkulose-området.
- Indsatsen mod tuberkulose vanskeliggøres ved en række forhold, herunder at de tuberkulose-ramte bor meget spredt i landet. Der er også væsentlige udfordringer med at rekruttere kvalificerede medarbejdere til opgaven.
- Socialt udsatte grønlændere bosiddende i Danmark er en særlig risikogruppe for tuberkulose. Der har i flere år i træk været over 50 tilfælde pr år. Forekomsten er dermed væsentligt højere end blandt grønlændere bosiddende i Grønland.
Læs mere her: United Nations. High-level meeting on the fight to end tuberculosis:
United Nations. High-level meeting on the fight to end tuberculosis
1954
Dronning Ingrids Sanatorium (SANA) blev indviet. SANA havde 211 senge, der udelukkende var beregnet på behandling af tuberkulosepatienter.
1955
Vaccination mod tuberkulose, som kaldes for Calmette eller BCG vaccination, blev påbegyndt i Grønland i 1949, og blev i 1955 integreret i børnevaccinationsprogrammet.
Fra 1955 til 1971 sejlede det specialbyggede tuberkuloseskib Misigssût op og ned langs kysten og besøgte samtlige beboede steder.
1956
Efter anden verdenskrig var tuberkulose fortsat en frygtet sygdom i Grønland. Forekomsten var en af verdens højeste, og udgjorde 1.835 pr. 100.000. De første år var der hyppigt overbelægning på tuberkulosesanatoriet SANA, som den 1. december 1956 hvor der var 256 patienter.
1959
I 1950′ernes første år blev et stigende antal grønlændere sendt til sanatorier i Danmark. Fra1959 blev alle grønlandske tuberkulosepatienter behandlet i Grønland.
1962
Indsatsen med bekæmpelsen af tuberkulose var effektiv, og i 1962 var tuberkulosesituationen så meget under kontrol, at SANA også kunne benyttes som et almindeligt hospital.
1965
Det lykkedes at reducere tuberkuloseforekomsten med 84 procent, hvilket svarer til 286 pr. 100.000.
1987
Tuberkuloseforekomsten var nede på 9 pr. 100.000, det vil sige på niveau med andre vestlige lande.
1990
Man ophørte med vaccination af småbørn med BCG (Bacille Calmette Guerin) som forebyggelse mod TB.
1991
Man observerede en begyndende stigning i forekomsten af TB.
1994
TB-epidemien i Kullorsuaq kom til syne i 1994 med 20 tilfælde blandt 300 mennesker. Risikoen for smittespredning var høj på grund af høj befolkningstæthed i boligerne. På 70 m2 kunne der bo 18 mennesker. Der blev undervist og der blev holdt møder om hygiejne. Ove Rosing Olsen var drivkraft bag et projekt, hvor hygiejnen blev forbedret, dumpen blev udbedret, der blev bygget flere huse og først og fremmest et servicehus med adgang til vaskefaciliteter og bad, der fik navnet ”Prins Henrik”.
1996
Vaccinationen blev genindført, primært på grund af en stigning i forekomsten af dødelige forløb af TB-meningitis hos små børn, hvor Calmette-vaccination har en dokumenteret effekt.
Direktoratet for Sundhed igangsatte i samarbejde med Uppernavik Kommune ”Peqqik 2000” i årene 1996-2000 med det formål, at forbedre sundhedstilstanden i bygderne.
1997
Landsstyret nedsatte en tuberkulosegruppe, som havde til opgave at overvåge forekomsten af tuberkulose og igangsætte initiativer til forebyggelse af tuberkulose. En fast pulje blev afsat til formålet
1999
Tuberkulosegruppen udarbejdede en strategi for bekæmpelse af tuberkulose og en stilling som tuberkulosesygeplejerske med landsdækkende funktion blev etableret.
2002
Tuberkuloseforekomsten var atter steget og var 157 pr. 100.000. Stigningen har især været set i Sydgrønland. Befolkningen i Nanortalik blev screenet.
2004
I Tasiilaq gav flere mikroepidemier af tuberkulose anledning til screening af hele befolkningen.
2005/2006
I forbindelse med et forskningsprojekt blev der foretaget tuberkulosescreening af 1700 skolebørn i Tasiilaq og i Sydgrønland. Undersøgelsen viste at et overraskende højt antal børn var smittede. Den påviste smittespredning blandt børn i Sydgrønlands indikerer, at antallet af tuberkulosetilfælde igen kan løbe løbsk, hvis der ikke bliver mulighed for, at finde og behandle alle personer med aktiv tuberkulose. Samme år blev der gennemført røntgenundersøgelse af bygdebefolkningen i Sydgrønland. Deltagelsen var på blot 68 procent.
Et tuberkuloseseminar blev afholdt for sundhedspersonale, eksperter og politikere i Center for Sundhedsuddannelser i Nuuk. Formålet var at revidere tuberkulosestrategien og vurdere, hvilke nye tiltag, der var behov for. Baggrunden var, at den oprindelige målsætning om, at Grønland inden år 2010 skulle ned på 10 nye årlige tilfælde af tuberkulose pr. 100.000 indbyggere – ikke kunne opfyldes. I 2006 konstateres der 175 nye tilfælde pr. 100.000 indbyggere.
2007
I efteråret 2007 vedtog Landsstyret ”National strategi for bekæmpelse af tuberkulose 2007-2012”, og afsatte frem til år 2012 i alt ca. 15 mio. kr. til bekæmpelse af tuberkulose.
Hovedelementerne i den nationale strategi er en øget oplysningsindsats, fokus på efteruddannelse af sundhedspersonale, og en styrket indsats omkring undersøgelse for tuberkulose samt opfølgning på resultaterne.
2008
Som et led i den nationale strategi blev en ny stilling som tuberkulose sygeplejerske for Narsaq, Qaqortoq og Nanortalik og ½ laborantstilling på Dronning Ingrids Hospital oprettet.
Alle skolebørn i 1. og 10./11 klasse i hele Grønland tilbydes en undersøgelse med en ny blodprøve, kaldet Quantiferon. Blodprøven er en mere sikker og præcis metode end den hidtil anvendte Mantouxtest.
Alle beboere i Sydgrønland blev tilbudt røntgenfotografering af lungerne. Ca. 65% af befolkningen tog imod tilbuddet og der blev i alt taget ca. 2000 billeder.
2010
Antallet af anmeldte tilfælde nåede nye højder med 116 tilfælde. Kun enkelte af disse blev fundet i forbindelse med røntgenscreening af befolkningen i Sydgrønland, som blev gentaget dette år. Det høje antal skyldtes derimod dels et udbrud i Kuumiut ved Tasiilaq med screening af hele bygden, og en del tilfælde i Tasiilaq by samt en stigning i antallet af tilfælde i Nuuk.
Efter anmodning fra Medlem af Naalakkersuisoq for Sundhed foranledigede Landslægeembedet i 2010, at en WHO TB-ekspertgruppe besøgte Grønland fra den 30. april til den 6. maj 2010. Formålet var en uvildig ekspertgennemgang af den igangværende strategi, samt at indhøste relevante erfaringer fra WHO’s TBarbejde i andre lande.
På baggrund af besøget udarbejdede ekspertgruppen en rapport med en række anbefalinger som kan læses her