airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Alle over 65 år med adresse i Nuuk tilbydes vaccine i disse dage

Er du født før 1. marts 1956 og har folkeregisteradresse i Nuuk eller er du førstegangsvaccineret i januar, så har du i disse dage mulighed for at få din coronavaccine. Alle borgere på 65 år og ældre med folkeregisteradresse i Grønland tilbydes corona vaccination fra tirsdag den 9. februar til torsdag den 11. februar. Vaccinationen finder sted i gymnastiksalen på USK.
10. februar 2021


Pfizer

Vaccination i februar og marts
Grønland forventer at modtage i alt 8 bakker vacciner fra Pfizer/BioNTech til og med uge 13. Det er dog endnu ikke bekræftet endeligt fra Sundhedsstyrelsen. Disse vaccinationer skal efter planen anvendes i de største indrejsebyer til borgere på 65 år og opefter, der har folkeregisteradresse i Grønland. I ugen op til vaccinationerne påbegynder i en bestemt by, vil det blive meldt ud hvor og hvornår man skal henvende sig for at blive vaccineret– man skal ikke rette henvendelse til sundhedsmyndighederne eller Coronasekretariatet. 

Vaccinationsplanlægning februar og marts

Bakke 4, Nuuk & Qeqertarsuatsiaat (ca.1.300 doser)
Den fjerde bakke af vacciner som Grønland har modtaget, anvendes til vaccination af borgere i Nuuk på 65 år og opefter og til revaccination af sundheds- samt plejepersonalet i Nuuk, som tidligere er blevet vaccineret, og til indbyggere i Qeqertarsuatsiaat på 16 år og opefter.

Denne del påbegyndes efter planen i næste uge og udføres som led i en planlægningsøvelse i samarbejde med Arktisk Kommando, hvor erfaringerne fra øvelsen vil blive anvendt til videre planlægning af fremtidige vaccinationer i §12-områder (byer, bygder og helårsbeboelsessteder, der ikke er indrejsebyer).

Vi vaccinerer alle på 16 år og opefter i Qeqertarsuatsiaat tirsdag aften. I Paamiut vaccineres ældre på 65 år og opefter, beboere på alderdomshjem uanset alder, personalet på sundhedscentret og alderdomshjemmet onsdag formiddag.

Se plakater