airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Ingen tegn på smittespredning i Uummannaq

Der blev lørdag den 16. januar 2021 gennemført testning af alle, som havde haft kontakt til den smittede person i Uummannaq. Alle tests er nu analyseret i laboratoriet på sygehuset i Ilulissat og er fundet negative.
17. januar 2021


Uummannaq
Der er således ikke noget der tyder på spredning af infektionen. Den smittede befinder sig ikke længere i Uummannaq.

Nogle få af de karantænesatte skal forblive i karantæne nogle dage endnu og skal testes igen. Der skal gå mindst 7 dage fra sidste mulige udsættelse fra smitte før der er tilstrækkelig sikkerhed for, at man ikke er smittet. Det kan derfor fortsat være en lille risiko for, at der kommer nye tilfælde og alle må derfor være opmærksomme på symptomer på Covid-19.

Der kommer i den kommende uge et stort antal rejsende til Grønland. Der er derfor stor risiko for, at der igen vil kunne komme smittespredning overalt i landet. Det er således ikke kun i Uummannaq der kan opstå nye tilfælde.

En anden udfordring er, at den nye og langt mere smitsomme engelske variant af Covid-19 spreder sig hastigt i Danmark. Det vil bestemt ikke kunne udelukkes, at den også kommer til Grønland. Alle opfordres til at have skærpet opmærksomhed i den kommende tid, følge anbefalingerne og lade være med at medvirke til rygtespredning.