airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Vedrørende lukning af indrejse til og med den 12. januar 2021

Den 30. december 2020 blev det meddelt, at der i perioden til og med den 12. januar 2021 vil være lukket for indrejse til Grønland for alle undtaget ganske få personer som skal udføre samfundskritiske funktioner.
1. januar 2021


Kangerlussuaq
Målet er at prøve at sikre den grønlandske befolkning mod en covid-19 epidemi på et meget kritisk tidspunkt med meget stor smittespredning i Danmark og en uvaccineret befolkning her i landet.

Rejse- og visitationsgruppen ved Coronasekretariatet knokler på højtryk for at få ombooket alle passagerer, startende med dem der skulle rejse først.

Har du booket en rejse efter den 5. januar og ikke modtager besked i weekenden, så er det ikke fordi at vi har glemt dig/jer, men at vi prioriterer dem der skulle rejse til og med den 5. januar i første omgang. Alle der har en booket rejse i den lukkede periode, vil få besked hurtigst muligt.

Rejser bestilt hos Air Greenland
Personer der har booket rejsen direkte hos Air Greenland vil få direkte besked fra luftfartsselskabet og skal ikke selv kontakte Air Greenland.

Vil man afbestille sin billet eller ombooke til senere på året, bør man benytte kontaktformularen på Air Greenlands hjemmeside.

Rejser bestilt gennem rejsebureauer
Rejsende der har booket via et rejsebureau, vil få besked fra bureauet. Det skal understreges at Air Greenland ikke kan hjælpe med rejser booket igennem rejsebureauer. Alle henvendelser skal rettes til rejsebureauet.

Beskeden fra Air Greenland eller rejsebureauet vil indeholde en ny rejseplan. Der prioriteres således, at de der skulle være rejst først, bliver ombooket til de første fly efter den 12. januar. Der indsættes ekstra fly, for at få de rejsende hjem hurtigst muligt, men i et omfang der kan håndteres af testsystemet og det system, der skal sikre isolation af de smittede, som uvægerligt vil komme ind i den kommende tid.

Undtagelser
Personer, som skal udføre samfundskritiske funktioner, vil i særlige tilfælde kunne få tilladelse til indrejse via deres firma/organisation. Det er firmaet/organisationen der skal søge coronasekretariatet om dispensation. Der er udsendt retningslinjer til alle større firmaer og organisationer. Såfremt der er firmaer/organisationer, der ikke har modtaget en meddelelse må der rettes henvendelse til corona-sekretariatet.

I helt exceptionelle tilfælde kan privatpersoner søge om at rejse tidligere. Det skal ske ved at ansøge via corona.iaan@nanoq.gl med en begrundet årsag og den oprindelig rejseplan vedhæftet. Der skal dog være en yderst god grund som f.eks. begravelse eller kritisk sygdom i nærmeste familie.

Der kan som udgangspunkt ikke ønskes specielle rejsedatoer i forbindelse med ombookingerne.

Yderligere information
Sekretariatsleder i Coronasekretariatet Nels Ulrik Vinther og landslæge Henrik L Hansen