Opdateret: 08. juli 2020
Opdateret den 3. november
Formålet med hjemmekarantæne er at minimere smitterisiko i samfundet. Tiltag er primært rettet mod alle personer, som indrejser til Grønland samt tætte kontakter til en person som er ved at blive testet for COVID-19 eller allerede er fundet positiv.
Så længe du er i hjemmekarantæne (og du ikke er testet positiv for COVID-19), bør du fortrinsvis forblive i dit hjem. Du må gerne gå ud, men bør så vidt muligt undgå kontakt til andre mennesker.
Man skal udvise skærpet opmærksomhed på symptomer, der kan være tegn på COVID-19 til og med 14 dage efter tæt kontakt med personen med påvist ny coronavirus eller indrejse.
Ved smittesporing:
Hvis man har været i tæt kontakt med en med COVID-19 skal man testes 7. dag efter sidste smitteudsættelse og skal være i hjemmekarantæne indtil der foreligger svar på testen.
Såfremt testen er negativ og man ikke har symptomer, kan hjemmekarantænen ophøre.
Ved indrejse:
Langt de fleste smittede med covid-19 oplever symptomer, der minder om forkølelse eller influenza. Disse symptomer er normalt milde og begynder gradvist.
Nogle personer bliver smittet uden at udvikle symptomer og uden at føle sig syge, men kan dog stadigvæk smitte andre mennesker.
Der kan gå op til 14 dage, fra man er blevet smittet til man oplever symptomer.
De mest almindelige symptomer er:
• Muskelømhed
• Feber
• Træthed
• Tør hoste
• Ondt i halsen
• Hovedpine
• Vejrtrækningsbesvær
Nogle kan også opleve andre symptomer, som fx mistet smags- og lugtesans, kvalme og diarré. Det er forskelligt, hvilke symptomer man får, og hvor syg man bliver.
Hvis du har symptomer bør du telefonisk kontakte sundhedsvæsenet. Se telefonliste under Sundhedsvæsenet til højre.
Ved mistanke om smitte med coronavirus (COVID-19) kontakt da nærmeste sundhedsenhed telefonisk
Det er vigtigt, at du ringer først og ikke møder op på sygehuset eller sundhedscentret, da du kan smitte andre.
Sted | Kl. 08.00-16.00 | Efter kl. 16.00 |
Aasiaat | 89 22 11 | 89 22 11 |
Ilulissat | 94 32 11 | 94 32 11 |
Ittoqqortoormiit | 99 10 11 | 59 93 21 |
Kangaatsiaq | 89 43 00 | 89 22 11 |
Kangerlussuaq | 86 88 12 | 86 42 11 |
Maniitsoq | 81 32 11 | 81 32 11 |
Nanortalik | 61 32 11 | 61 32 11 |
Narsaq | 66 12 11 | 66 12 11 |
Narsarsuaq | 66 12 11 | 66 12 11 |
Nuuk | 34 44 00 | 34 44 00 |
Paamiut | 68 12 11 | 68 12 11 |
Qaqortoq | 64 22 11 | 64 22 11 |
Qasigiannguit | 91 12 11 | 89 22 11 |
Qeqertarsuaq | 92 12 11 | 89 22 11 |
Qaanaaq | 97 10 11 | 94 32 11 |
Sisimiut | 86 42 11 | 86 42 11 |
Tasiilaq | 98 12 11 | 98 12 11 |
Upernavik | 96 12 11 | 96 12 11 |
Uummannaq | 95 12 11 | 95 12 11 |
Vask hænder, hold afstand, undgå at give håndtryk, vær opmærksom på rengøring af de områder som mange mennesker berører, lad være med at samle sig hvor der er mange mennesker.
Det er særlig vigtigt at vaske hænder i følgende situationer:
- Efter toiletbesøg
- Før madlavning
- Før du spiser (eller før du hjælper andre med at spise)
- Efter du har pudset næse
- Hvis du har skiftet ble på dine børn (eller andres børn)
- Når du kommer hjem fra arbejde, indkøb etc
Man skal også være opmærksom på ikke at røre sit ansigt, hvis man ikke har rene hænder, da man kan komme til at smitte sig selv gennem øjne, næse eller mund.
Håndhygiejne handler om at holde sine hænder rene, det vil sige fri for mikroorganismer (f.eks. virus og bakterier), og snavs. En god håndhygiejne er en af de vigtigste måder at bryde smitteveje på i hjemmet, i dagtilbud, på sygehuset og på andre arbejdspladser.
Det bedste er at vaske hænder tit grundigt med vand og sæbe – det fjerner virus og snavs.
Håndsprit slår virus ihjel, men normalt er det faktisk tilstrækkeligt at vaske hænderne. Håndsprit kan dog være et fint supplement efter håndvask, idet håndspritten kan have en god desinficerende effekt. Derudover kan det være fint at bruge håndsprit, hvis man ikke umiddelbart har mulighed for at vaske hænder med vand og sæbe.
Korrekt håndvask:
• Hænder og håndled fugtes først
• Sæben fordeles grundigt
• Vask grundigt og giv dig god tid - husk fingerspidser, tommelfingre, mellemrum mellem fingrene samt håndrygge, håndflader og håndled
• Skyl sæben af og dup hænderne helt tørre i f.eks. et papirhåndklæde
Husk hudpleje med fugtighedscreme, da vand og sæbe udtørrer huden og dermed nedbryder den naturlige sunde mikroflora på huden.
Se video om grundig håndvask (Den er på grønlandsk med dansk undertekst)
Nogle børn kan have sart hud, det er derfor vigtigt at være opmærksom på skånsomme rutiner i forhold til hyppig håndvask.
Korrekt håndvask tager mellem 45-60 sekunder, dvs. hænder vaskes med sæbe i ca. 15-20 sekunder, skyldes grundigt så alt sæbe kommer af og tørres herefter.
Hyppig håndvask udtørrer huden. Børn bør derfor ofte bruge fugtighedscreme, gerne efter hver håndvask hvis det er muligt - særligt hvis barnet allerede har tørre hænder.
Fremgangsmåde:
• Vask hænder i lunkent, ikke for varmt vand.
• Hænderne skal være våde, før sæben påføres.
• Skyl hænderne grundigt, så de er fri for sæberester (hos mange børn er det særligt håndryggen hvor der kan være sæberester).
• Dub hænderne tørre efter vask.
• Brug uparfumeret fed fugtighedscreme for at undgå udtørring af hænder.
Hvis der er flere i din hustand, anbefales daglig almindelig rengøring, og at den smittede selv rengør (vand + sæbeklud eller evt. desinfektionsservietter beregnet til overflader) berørte kontaktpunkter* hver gang badeværelset er brugt samt andre kontaktpunkter efter berøring.
*Kontaktpunkter er alle de steder, der berøres med hænder (håndtag, stikkontakter, toiletknap, køleskabsgreb, skabsgreb, vandhanegreb, toiletsæde, greb i brusebad osv.)
Vasketøj
• Er man smittet med COVID-19, så anbefales det i eget hjem at vaske sit tøj på minimum 60 grader så vidt det tåler det. Ellers brug noget tøj, som tåler vask ved højere grader. Undertøj, sengelinned, karklude og håndklæder vaskes i minimum 80 grader. Det anbefales i øvrigt, at aftørre gummiring og låge på vaskemaskinen dagligt.
• For institutioner gælder, at de følger deres generelle anbefalinger for vask af tøj. Det kan overvejes af ledelsen, hvis der er meget, som ikke kan vaskes på et højt antal grader at anvende vaskepulver tilsat detergent, som dræber virusser og bakterier.
• Ved håndtering af urent vasketøj gælder, at man anvender handske og udfører håndhygiejne efter aftagning af handsker.
Mundbind kan være et supplement til forebyggelse af smitte i de situationer, hvor det er svært at holde afstand. Mundbind kan ikke erstatte at man overholder de generelle råd. Det er derfor vigtigt, at du fortsat overholder rådene, selv om du bærer mundbind, og at du bruger det korrekt.
Hvornår skal du bruge mundbind eller visir?
I Grønland er der krav om, at du bærer mundbind i følgende situationer:
1. Ved udenrigs og indenrigs flyvninger(OBS det anbefales at mundbind bæres frem til karantænestedet/slutdestinationen*).
Det gælder for alle over 12 år samt kabinepersonalet, med få undtagelser, når man er på flyet, opholder sig i lufthavne, eller terminalområder.
Når man er ansat med passagerkontakt i terminalområder og lignende, skal man bære mundbind eller visir, hvis der ikke kan opsættes en plastic skærm imellem ansatte og rejsende. Der henvises i øvrigt til § 6 og § 7 Selvstyrets bekendtgørelse nr. 37 af 29. september 2020 om betingelser for rejse til og i Grønland
2. Hvis du er smittet eller i risiko for at være smittet med ny coronavirus og undtagelsesvist er nødt til at bevæge dig ud, fx fordi du skal testes.
Dvs. at du skal bære mundbindet fra du indtræder i lufthavnsområdet til du ankommer til din slutdestination. Dette gælder også hvis du under transporten sejler i passagerbåd, eller skal med videre forbindelse via bus eller taxa. Eksempelvis hvis du rejser fra Kastrup til Qaqortoq, skal du beholde mundbindet på hele vejen indtil du ankommer til den adresse hvor du skal være i karantæne. .
Mundbind vs de generelle hygiejniske anbefalinger
Den bedste måde at forebygge smitte med ny coronavirus er at holde afstand til hinanden og sørge for, at smittede personer og personer i risiko for at være smittet, fx nære kontakter, isolerer sig.
Det er dog ikke altid, at man er klar over, om man er smittet, da der typisk går mellem 1 og 14 dage, før man udvikler symptomer, og mange får slet ikke symptomer. Derfor ved man ikke nødvendigvis, om man er smittet, når man bevæger sig ud blandt andre mennesker.
Generelt anbefales det at man holder 1-2 meters afstand til andre mennesker. Når det ikke er muligt at holde afstand, og mange mennesker er samlet det samme sted, er der større risiko for smittespredning.
Mundbind kan i de situationer, hvor det kan være svært at holde afstand, medvirke til at forebygge smittespredning. Mundbind kan være med til at forebygge dråbesmitte, både fra dig til andre og fra andre til dig. Forkert brug kan øge risikoen for smittespredning.
Husk dog altid at overholde de generelle råd:
• Bliv hjemme, hvis du er syg
• Hav god håndhygiejne
• Hold afstand, når du er ude blandt andre mennesker - også selv om du bærer mundbind.
Et mundbind kan nemlig ikke erstatte disse anbefalinger, men er kun et ekstra supplement.
Hvilke typer mundbind findes der?
CE-mærkede mundbind
Ved behov for brug af mundbind i det offentlige rum anbefales brug af CE-mærkede mundbind.
CE-mærkningen betyder, at fabrikanten kan dokumentere kvaliteten.
Det er tilstrækkeligt at bruge et CE-mærket type 1-mundbind. Det beskytter dig mod smitte fra andre - og andre mod at blive smittet af dig.
Hvis du er en person i øget risiko for alvorlig sygdom, eller hvis du får konstateret COVID-19, så skal du altid anvende et CE-mærket mundbind.
Genanvendelse og bortskaffelse:
Industrielt fremstillede mundbind er et engangsprodukt, der i udgangspunktet skal bortskaffes, når det har været anvendt. Mundbind skal udskiftes, når de bliver våde, snavsede eller berøres, da de bliver mere gennemtrængelige og kan miste deres beskyttende effekt.
Det anbefales ikke at vaske et engangsmundbind med henblik på at kunne genbruge det. Vask af engangsmundbind påvirker filtreringsgraden og åndbarheden, så mundbindet ikke vil have sin beskyttende effekt.
Mundbind brugt i det offentlige rum bortskaffes som almindeligt affald.
Efter bortskaffelse af mundbindet, skal hænderne rengøres ved håndvask eller håndsprit.
Stofmundbind
Nogle vælger at bruge stofmundbind - for eksempel fordi engangsmundbind kan være svære at få fat i eller er for dyre.
Uanset om du køber færdiglavede stofmundbind - eller selv laver dem, så er de ikke underlagt de samme kvalitetsstandarder - som de CE-mærkede mundbind. Stofmasker produceres ikke på nuværende tidspunkt efter fælles industrielle standarder, hvilket gør at filtreringsgraden kan variere mellem produkter.
Den største gevinst ved brug af stofmundbind ses formentlig i de situationer, hvor det anvendes til at beskytte andre i forhold til smitte fra bæreren af mundbindet.
Hvis du vælger stofmundbind, er der nogle ting, du skal vide for at sikre dig, at mundbindet virker bedst muligt. Der skal for eksempel være tre lag stof. Det være forsynet med elastikker og kunne sidde tæt til ansigtet, så det dækker både næse og mund. Stoffet skal være tætvævet nok til at kunne filtrere, men du skal også kunne ånde i det. Og så skal det kunne vaskes ved 60 grader.
Ansigtsdækkende visir
Et visir er en skærm, typisk lavet af plastik, der dækker ansigtet og på denne måde kan virke som en barriere mod viruspartikler. Et visir slutter ikke tæt om ansigtet, og kvaliteten kan variere, hvilket påvirker beskyttelsesgraden.
Selv om et visir beskytter mindre end et mundbind, har det den fordel, at man kan trække vejret ubesværet, og at man kan se hele ansigtet på personen, der har det på.
Anvendes et visir, er det væsentligt at være opmærksom på, at beskyttelsesgraden er reduceret, da det ikke slutter tæt om ansigtet, og at et visir ligesom stofmundbind ikke produceres efter fælles industrielle standarder, hvilket gør, at kvaliteten kan variere.
Et visir kan modsat engangsmundbind generelt anvendes en hel dag, og nogle typer kan endvidere vaskes og genbruges.
Visiret skal håndteres korrekt ligesom mundbind, dvs. det bør ikke berøres under brug. Det skal af- og påtages samtidig med vask eller afspritning af hænder for ikke at være en potentiel kilde til kontaktsmitte.
Hvornår anbefales det at bruge visir frem for mundbind?
Et visir anbefales som alternativ til mundbind i særlige situationer, hvor mundbind ikke er egnet, dvs. for personer, der ikke kan anvende et mundbind, eller hvor det er vigtigt at vise ansigtet i situationen.
Personer med visse lidelser, fx eksem i ansigtet, allergi eller tilstande som gør, at et mundbind ikke kan slutte tæt om ansigtet kan bruge et visir som alternativ til mundbind.
Visir kan også være en fordel i forhold til omgivelserne, og kan anvendes ved kommunikation med personer, som er høre- eller synshæmmede, hvor der er behov for mundaflæsning, da munden er synlig, og da et visir ikke i samme grad dæmper lyden som et mundbind kan gøre.
Desuden kan et visir anvendes i andre situationer, hvor det er vigtigt at vise ansigt, fx når man taler med et barn, som pårørende til en person med demens og lignende.
Hvad kan du gøre, hvis dine briller dugger?
Hvis du bruger briller, kan du opleve, at brillerne dugger, når du bruger mundbind. Det kan være genererende for synet og kan øge risikoen for kontaktsmitte, hvis du gentagne gange rører ved dine briller.
Vi har derfor samlet et par gode råd til, hvordan du kan undgå, at dine briller dugger:
• Sørg for at vælge et mundbind, der kan sættes helt tæt om din næse, fx et mundbind med en metalstrip, som kan klemmes sammen rundt om næsen.
• Rengør dine brilleglas med lidt lunkent vand og et par dråber opvaskemiddel hver morgen og aften.
• Tør dem derefter af med en mikrofiberklud. Sæbe reducerer risikoen for dug på brilleglassene.
• Placer mundbindet så tæt på øjnene som muligt, og bær dine briller lidt længere nede på næsen.
Skal børn bruge mundbind?
For anvendelse af mundbind for børn, er det en forudsætning at barnet forstår at anvende mundbindet korrekt. Det er vigtigt, at mundbindet ikke sidder for løst på barnets ansigt, og at barnet kan tage det af og på. Det vil typisk være fra børnene er kommet et par år op i skolealderen.
Småbørn og spædbørn bør ikke bruge mundbind.
Du kan hjælpe småbørn – som ikke kan bruge mundbind – med at have rene hænder og holde øje med om de har symptomer på COVID-19.
NB. links går videre til andre websites