Fakta, spørgsmål og svar

Opdateret den 3. november
Formålet med hjemmekarantæne er at minimere smitterisiko i samfundet. Tiltag er primært rettet mod alle personer, som indrejser til Grønland samt tætte kontakter til en person som er ved at blive testet for COVID-19 eller allerede er fundet positiv.

Så længe du er i hjemmekarantæne (og du ikke er testet positiv for COVID-19), bør du fortrinsvis forblive i dit hjem. Du må gerne gå ud, men bør så vidt muligt undgå kontakt til andre mennesker.

Man skal udvise skærpet opmærksomhed på symptomer, der kan være tegn på COVID-19 til og med 14 dage efter tæt kontakt med personen med påvist ny coronavirus eller indrejse.

Ved smittesporing:
Hvis man har været i tæt kontakt med en med COVID-19 skal man testes 7. dag efter sidste smitteudsættelse og skal være i hjemmekarantæne indtil der foreligger svar på testen.
Såfremt testen er negativ og man ikke har symptomer, kan hjemmekarantænen ophøre.

Ved indrejse:

• Du skal gå i hjemmekarantæne når du ankommer til Grønland.
• På 5. dagens for din ankomst skal du testes.
• Du er selv ansvarlig for at bestille tid til testen i dit nærmeste sundhedscenter
• Hjemmekarantænen ophører, hvis din test er negativ.
• I fald du får symptomer, skal du isolere dig selv derhjemme og kontakte dit lokale sundhedsvæsen telefonisk
• Efter konkret vurdering kan der ske dispensation.

Læs mere om hjemmekarantæne

Hjemmeisolation retter sig mod en borger, som enten har symptomer på smitte med COVID-19 og afventer testsvar eller er verificeret smittet men rask nok til at være hjemme.

Formålet er at forebygge smitte udenfor og i hjemmet, hvis der er andre i husstanden.

Samboende til hjemmeisoleret er i ’hjemmekarantæne’ – og skal følge anbefalingerne herfor.

Du skal holde dig hjemme og må ikke forlade dit hjem.


Læs mere om hjemmeisolation

Hvordan skal du som pårørende forholde dig, hvis en du bor sammen med en person som netop er ankommet til Grønland eller er mistænkt eller har påvist COVID-19 smitte?

De nuværende karantæne-tiltag er opdelt i 2 kategorier:

1. 1. Hjemmekarantæne - gælder for personer som har været i tæt kontakt med en person testet positiv for COVID-19, eller personer som er ankommet fra udlandet, derafventer svar på re-test.
   Hvis man er samboende til en person som er i kategorien hjemmekarantæne, har hustandens øvrige beboere ingen restriktioner. I bør have særlig fokus på at undgå tæt fysisk kontakt og have øget fokus på hygiejne.


2. Hjemmeisolation - gælder for personer som har mistænkt eller verificeret smitte med COVID-19
   Hvis du er samboende til en person som er i kategorien hjemmeisolation, skal du selv gå i hjemmekarantæne, dvs at du skal begrænse din færden uden for hjemmet og undgå tæt kontakt med andre, når du er ude.

Du skal ligeledes undgå besøg i hjemmet og minimere social kontakt. Hygiejne er fortsat i fokus.

Der skal desuden tages hensyn til husstandens fysiske forhold, herunder separat værelse, separate toiletfaciliteter m.v., således at det kan sikres, at den smittede ikke har kontakt til øvrige personer i husstanden eller på matriklen. Hvis husstanden omfatter personer, der kan være i risiko for kompliceret sygdom med COVID19, kan dette tale imod hjemmeisolation, og andre løsninger kan overvejes.

Coronavirus er en familie af virusser, der kan være årsag til milde forkølelser, men også til alvorlige infektioner i luftvejene.

Siden december 2019 har der været udbrud i Kina med en ny type coronavirus, som ikke tidligere er set hos mennesker. Den ny coronavirus sygdom har af WHO fået navnet COVID-19 (Corona Virus Disease 2019).

Virus kan smitte på to måder:

• Dråbesmitte
Typisk bliver man smittet ved at være tæt på en person, der hoster eller nyser. I de små dråber, der er i host og nys, kan der være virus, og når de lander på ens slimhinder i næse, øjne eller mund, så kan man blive smittet. Det er derfor vi skal holde afstand til hinanden.
De små dråber fra host og nys spreder sig ud i luften i en afstand på 1-2 meter. Men de falder hurtigt til jorden. Intet tyder på, at virus kan smitte ved at hænge i luften. Smitten er altså ikke det man kalder ”luftbåren”.

• Kontaktsmitte
Man kan også blive smittet ved at røre ved overflader, hvorpå der sidder virus fra en smittet person. Virus smitter ikke gennem huden. Men hvis man rører en overflade med virus og derefter rører sit ansigt, så kan virus komme i kontakt med slimhinder i næse, mund og øjne. Derved kan man blive smittet.
Det er derfor, at man skal vaske hænder ofte og grundigt, og passe på ikke at røre sig i ansigtet med hænderne.


Kan man smitte uden at vide, at man er syg?

Ja, men alt tyder på, at de der smitter mest er personer, der er syge og som hoster og nyser meget. Smitsomheden afhænger af, hvor meget virus man udskiller, hvor kraftige symptomer man har, og hvor syg man er. Når man har meget virus i luftvejene og i nys og host, så er der meget stor risiko for at man kommer til at smitte andre med sygdommen. Det er derfor, man isolerer mennesker, der er syge af COVID-19.

Men vi ved også, at personer uden symptomer kan sprede smitte, uden at de selv ved det og uden at nogen opdager det. Risikoen er formentlig lille, og det vurderes, at man skal være tæt på en person uden symptomer for at blive smittet.
Det, at man kan smitte andre, uden at man selv føler sig syg, er formentlig grunden til, at COVID-19 har spredt sig så hurtigt verden rundt. En smittet -men tilsyneladende rask person med en stor kontaktflade - kan nå at smitte rigtig mange.
Derfor anbefaler myndighederne, at man begrænser fysisk kontakt med andre mennesker, også selvom de er raske. Vi er nødt til at holde afstand – og undlade at give hånd, eller knus og kram.


Generelle anbefalinger for at undgå smitte med virus i luftvejene er:
• Vask dine hænder tit og brug håndsprit
• Host eller nys i et lommetørklæde eller i det ærme – ikke i dine hænder
• Undgå at spytte. Det kan være smittekilde for andre
• Undgå håndtryk, kindkys og kram – begræns den fysiske kontakt
• Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen
• Undgå at være steder med tæt kontakt til andre mennesker


Kan virus smitte via overflader?

Det undersøges stadigvæk hvor længe virus kan overleve på overflader. Man regner med, at det kan variere fra nogle få timer til dage – afhængigt af hvilken overflade, der er tale om, temperaturen, luftfugtighed og andre fysiske forhold. Eksempelvis har undersøgelser vist at ny coronavirus kan overleve i op til 72 timer på plastik og rustfrit stål, mindre end 4 timer på kobber og mindre end 24 timer på pap/karton.

Det er vigtigt at huske, at man ikke kan blive smittet alene ved at røre ved genstande med virus på. Virus skal i kontakt med slimhinder i mund, næse eller øjne for at smitte. Derfor skal man ikke være bange for at røre ved ting. Men vi skal til gengæld huske at vaske hænder.

Vi anbefaler, at du vasker hænder ofte og grundigt, og altid når du kommer hjem udefra. Desuden er det vigtigt, at du ikke rører ved dit ansigt, mens du er ude, hvor dine hænder ikke kan være helt rene.

Vi rører dagligt mange ting i det offentlige rum – blandt andet dørhåndtag, elevatorknapper og kontanter/ penge. Og hver gang vi rører ved noget, så er der en risiko for at vi får virus på hænderne. Derfor kan det være godt være en god ide at prøve på at undgå at berøre. Eksempelvis kan man overveje kun at betale kontaktløs med kreditkort. Selvsagt kan vi ikke helt undgå at berøre ting. Derfor er det vigtigste, at vi husker at vaske hænder ofte og grundigt.

Langt de fleste smittede med covid-19 oplever symptomer, der minder om forkølelse eller influenza. Disse symptomer er normalt milde og begynder gradvist.

Nogle personer bliver smittet uden at udvikle symptomer og uden at føle sig syge, men kan dog stadigvæk smitte andre mennesker.

Der kan gå op til 14 dage, fra man er blevet smittet til man oplever symptomer.

De mest almindelige symptomer er:
• Muskelømhed
• Feber
• Træthed
• Tør hoste
• Ondt i halsen
• Hovedpine
• Vejrtrækningsbesvær

Nogle kan også opleve andre symptomer, som fx mistet smags- og lugtesans, kvalme og diarré. Det er forskelligt, hvilke symptomer man får, og hvor syg man bliver.

Hvis du har symptomer bør du telefonisk kontakte sundhedsvæsenet. Se telefonliste under Sundhedsvæsenet til højre.

Man udvikler symptomer mellem 2 og 12 dage fra, at man har været udsat for smitte, og de fleste får symptomer efter 5-7 dage.

De typiske symptomer ved begyndende og mild sygdom ligner almindelige symptomer på influenza og anden øvre luftvejsinfektion med ondt i halsen, sygdomsfølelse, muskelsmerter, evt. tør hoste og feber. Sådanne milde symptomer på COVID-19 vil man ofte ikke kunne skelne fra en forkølelse eller en influenza, som skyldes noget andet end ny coronavirus.

Der ses forskellige sygdomsforløb med COVID-19. De tre typiske forløb er:
• Mildt forløb, som forekommer hos størstedelen af de smittede (ca 80%): Ovenstående symptomer forsvinder spontant i løbet af 4-6 dage og personen anses derefter for at være klinisk rask, og uden risiko for at blive alvorligt syge af COVID-19. I dette forløb vil der sjældent være behov behandling fra sundhedsvæsenet.
• Moderat alvorligt forløb (ca 15%): På 4.-7. dagen efter de første symptomer fra øvre luftveje får nogle persiner forværring af hoste, stigende temperatur og begyndende åndenød, og nogle udvikler lungebetændelse, som kan blive så svær, at man skal indlægges.
• Alvorligt forløb - hovedsageligt ældre og kronisk syge (ca 5%): Denne gruppe af patienter ligner de patienter med moderat alvorligt forløb, men adskiller sig fra denne gruppe ved, at patientens lungebetændelse fortsat forværres over de følgende 2-4 dage. For sådanne patienter vil behovet for supplerende iltbehandling øges, og mange vil opleve, at de udtrættes og derfor får behov for indlæggelse på intensivt afsnit til respiratorbehandling. Dette er naturligvis en alvorlig tilstand, men erfaringerne fra andre lande viser, at størstedelen klarer sig igennem forløbet og overlever.

Ved mistanke om smitte med coronavirus (COVID-19) kontakt da nærmeste sundhedsenhed telefonisk

Det er vigtigt, at du ringer først og ikke møder op på sygehuset eller sundhedscentret, da du kan smitte andre.

Sted	Kl. 08.00-16.00	Efter kl. 16.00
Aasiaat	89 22 11	89 22 11
Ilulissat	94 32 11	94 32 11
Ittoqqortoormiit	99 10 11	59 93 21
Kangaatsiaq	89 43 00	89 22 11
Kangerlussuaq	86 88 12	86 42 11
Maniitsoq	81 32 11	81 32 11
Nanortalik	61 32 11	61 32 11
Narsaq	66 12 11	66 12 11
Narsarsuaq	66 12 11	66 12 11
Nuuk	34 44 00	34 44 00
Paamiut	68 12 11	68 12 11
Qaqortoq	64 22 11	64 22 11
Qasigiannguit	91 12 11	89 22 11
Qeqertarsuaq	92 12 11	89 22 11
Qaanaaq	97 10 11	94 32 11
Sisimiut	86 42 11	86 42 11
Tasiilaq	98 12 11	98 12 11
Upernavik	96 12 11	96 12 11
Uummannaq	95 12 11	95 12 11

Vask hænder, hold afstand, undgå at give håndtryk, vær opmærksom på rengøring af de områder som mange mennesker berører, lad være med at samle sig hvor der er mange mennesker.

Det er særlig vigtigt at vaske hænder i følgende situationer:
- Efter toiletbesøg
- Før madlavning
- Før du spiser (eller før du hjælper andre med at spise)
- Efter du har pudset næse
- Hvis du har skiftet ble på dine børn (eller andres børn)
- Når du kommer hjem fra arbejde, indkøb etc

Man skal også være opmærksom på ikke at røre sit ansigt, hvis man ikke har rene hænder, da man kan komme til at smitte sig selv gennem øjne, næse eller mund.

Håndhygiejne handler om at holde sine hænder rene, det vil sige fri for mikroorganismer (f.eks. virus og bakterier), og snavs. En god håndhygiejne er en af de vigtigste måder at bryde smitteveje på i hjemmet, i dagtilbud, på sygehuset og på andre arbejdspladser.

Det bedste er at vaske hænder tit grundigt med vand og sæbe – det fjerner virus og snavs.

Håndsprit slår virus ihjel, men normalt er det faktisk tilstrækkeligt at vaske hænderne. Håndsprit kan dog være et fint supplement efter håndvask, idet håndspritten kan have en god desinficerende effekt. Derudover kan det være fint at bruge håndsprit, hvis man ikke umiddelbart har mulighed for at vaske hænder med vand og sæbe.

Korrekt håndvask:

• Hænder og håndled fugtes først
• Sæben fordeles grundigt
• Vask grundigt og giv dig god tid - husk fingerspidser, tommelfingre, mellemrum mellem fingrene samt håndrygge, håndflader og håndled
• Skyl sæben af og dup hænderne helt tørre i f.eks. et papirhåndklæde

Husk hudpleje med fugtighedscreme, da vand og sæbe udtørrer huden og dermed nedbryder den naturlige sunde mikroflora på huden.

Se video om grundig håndvask (Den er på grønlandsk med dansk undertekst)

Nogle børn kan have sart hud, det er derfor vigtigt at være opmærksom på skånsomme rutiner i forhold til hyppig håndvask.

Korrekt håndvask tager mellem 45-60 sekunder, dvs. hænder vaskes med sæbe i ca. 15-20 sekunder, skyldes grundigt så alt sæbe kommer af og tørres herefter.

Hyppig håndvask udtørrer huden. Børn bør derfor ofte bruge fugtighedscreme, gerne efter hver håndvask hvis det er muligt - særligt hvis barnet allerede har tørre hænder.

Fremgangsmåde:

• Vask hænder i lunkent, ikke for varmt vand.
• Hænderne skal være våde, før sæben påføres.
• Skyl hænderne grundigt, så de er fri for sæberester (hos mange børn er det særligt håndryggen hvor der kan være sæberester).
• Dub hænderne tørre efter vask.
• Brug uparfumeret fed fugtighedscreme for at undgå udtørring af hænder.

Håndsprit kan ikke erstatte en grundig håndvask og vil være mindre effektiv, hvis man ikke har vasket hænder først. Håndvask med vand og sæbe gør, at man fjerner virus og snavs fra hænderne. Dermed fjerner man også det snavs på hænderne, som virus kan overleve i. Derfor skal man f.eks. altid bruge vand og sæbe, hvis der er synligt snavs på hænderne.

Håndsprit slår virus ihjel, men normalt er det faktisk tilstrækkeligt at vaske hænderne. Håndsprit kan dog være et fint supplement efter håndvask, idet håndspritten kan have en god desinficerende effekt. Derudover kan det være fint at bruge håndsprit, hvis man ikke umiddelbart har mulighed for at vaske hænder med vand og sæbe.

Håndsprit er som udgangspunkt mere skånsomt for huden end en håndvask. Når man vasker hænder, udtørrer du nemlig huden. En håndsprit, der er tilsat Glycerin, fugter derimod huden.

Håndsprit er hovedsageligt et vigtigt arbejdsredskab i f.eks. Sundhedsvæsenet, hjemmeplejen og på alderdomshjem, hvor der ofte er større risiko for smittespredning, og hvor personalet vasker hænder mange gange om dagen.

Affald håndteres som vanligt.

Hvis der er flere i din hustand, anbefales daglig almindelig rengøring, og at den smittede selv rengør (vand + sæbeklud eller evt. desinfektionsservietter beregnet til overflader) berørte kontaktpunkter* hver gang badeværelset er brugt samt andre kontaktpunkter efter berøring.

*Kontaktpunkter er alle de steder, der berøres med hænder (håndtag, stikkontakter, toiletknap, køleskabsgreb, skabsgreb, vandhanegreb, toiletsæde, greb i brusebad osv.)

Vasketøj

• Er man smittet med COVID-19, så anbefales det i eget hjem at vaske sit tøj på minimum 60 grader så vidt det tåler det. Ellers brug noget tøj, som tåler vask ved højere grader. Undertøj, sengelinned, karklude og håndklæder vaskes i minimum 80 grader. Det anbefales i øvrigt, at aftørre gummiring og låge på vaskemaskinen dagligt.
• For institutioner gælder, at de følger deres generelle anbefalinger for vask af tøj. Det kan overvejes af ledelsen, hvis der er meget, som ikke kan vaskes på et højt antal grader at anvende vaskepulver tilsat detergent, som dræber virusser og bakterier.
• Ved håndtering af urent vasketøj gælder, at man anvender handske og udfører håndhygiejne efter aftagning af handsker.

Mundbind kan være et supplement til forebyggelse af smitte i de situationer, hvor det er svært at holde afstand. Mundbind kan ikke erstatte at man overholder de generelle råd. Det er derfor vigtigt, at du fortsat overholder rådene, selv om du bærer mundbind, og at du bruger det korrekt.

Hvornår skal du bruge mundbind eller visir?
I Grønland er der krav om, at du bærer mundbind i følgende situationer:

1. Ved udenrigs og indenrigs flyvninger(OBS det anbefales at mundbind bæres frem til karantænestedet/slutdestinationen*).
Det gælder for alle over 12 år samt kabinepersonalet, med få undtagelser, når man er på flyet, opholder sig i lufthavne, eller terminalområder.
Når man er ansat med passagerkontakt i terminalområder og lignende, skal man bære mundbind eller visir, hvis der ikke kan opsættes en plastic skærm imellem ansatte og rejsende. Der henvises i øvrigt til § 6 og § 7 Selvstyrets bekendtgørelse nr. 37 af 29. september 2020 om betingelser for rejse til og i Grønland
2. Hvis du er smittet eller i risiko for at være smittet med ny coronavirus og undtagelsesvist er nødt til at bevæge dig ud, fx fordi du skal testes.

Dvs. at du skal bære mundbindet fra du indtræder i lufthavnsområdet til du ankommer til din slutdestination. Dette gælder også hvis du under transporten sejler i passagerbåd, eller skal med videre forbindelse via bus eller taxa. Eksempelvis hvis du rejser fra Kastrup til Qaqortoq, skal du beholde mundbindet på hele vejen indtil du ankommer til den adresse hvor du skal være i karantæne. .

Mundbind vs de generelle hygiejniske anbefalinger
Den bedste måde at forebygge smitte med ny coronavirus er at holde afstand til hinanden og sørge for, at smittede personer og personer i risiko for at være smittet, fx nære kontakter, isolerer sig.
Det er dog ikke altid, at man er klar over, om man er smittet, da der typisk går mellem 1 og 14 dage, før man udvikler symptomer, og mange får slet ikke symptomer. Derfor ved man ikke nødvendigvis, om man er smittet, når man bevæger sig ud blandt andre mennesker.
Generelt anbefales det at man holder 1-2 meters afstand til andre mennesker. Når det ikke er muligt at holde afstand, og mange mennesker er samlet det samme sted, er der større risiko for smittespredning.
Mundbind kan i de situationer, hvor det kan være svært at holde afstand, medvirke til at forebygge smittespredning. Mundbind kan være med til at forebygge dråbesmitte, både fra dig til andre og fra andre til dig. Forkert brug kan øge risikoen for smittespredning.
Husk dog altid at overholde de generelle råd:
• Bliv hjemme, hvis du er syg
• Hav god håndhygiejne
• Hold afstand, når du er ude blandt andre mennesker - også selv om du bærer mundbind.

Et mundbind kan nemlig ikke erstatte disse anbefalinger, men er kun et ekstra supplement.

Hvilke typer mundbind findes der?
CE-mærkede mundbind
Ved behov for brug af mundbind i det offentlige rum anbefales brug af CE-mærkede mundbind.
CE-mærkningen betyder, at fabrikanten kan dokumentere kvaliteten.

Det er tilstrækkeligt at bruge et CE-mærket type 1-mundbind. Det beskytter dig mod smitte fra andre - og andre mod at blive smittet af dig.

Hvis du er en person i øget risiko for alvorlig sygdom, eller hvis du får konstateret COVID-19, så skal du altid anvende et CE-mærket mundbind.

Genanvendelse og bortskaffelse:
Industrielt fremstillede mundbind er et engangsprodukt, der i udgangspunktet skal bortskaffes, når det har været anvendt. Mundbind skal udskiftes, når de bliver våde, snavsede eller berøres, da de bliver mere gennemtrængelige og kan miste deres beskyttende effekt.

Det anbefales ikke at vaske et engangsmundbind med henblik på at kunne genbruge det. Vask af engangsmundbind påvirker filtreringsgraden og åndbarheden, så mundbindet ikke vil have sin beskyttende effekt.

Mundbind brugt i det offentlige rum bortskaffes som almindeligt affald.

Efter bortskaffelse af mundbindet, skal hænderne rengøres ved håndvask eller håndsprit.

Stofmundbind
Nogle vælger at bruge stofmundbind - for eksempel fordi engangsmundbind kan være svære at få fat i eller er for dyre.

Uanset om du køber færdiglavede stofmundbind - eller selv laver dem, så er de ikke underlagt de samme kvalitetsstandarder - som de CE-mærkede mundbind. Stofmasker produceres ikke på nuværende tidspunkt efter fælles industrielle standarder, hvilket gør at filtreringsgraden kan variere mellem produkter.

Den største gevinst ved brug af stofmundbind ses formentlig i de situationer, hvor det anvendes til at beskytte andre i forhold til smitte fra bæreren af mundbindet.

Hvis du vælger stofmundbind, er der nogle ting, du skal vide for at sikre dig, at mundbindet virker bedst muligt. Der skal for eksempel være tre lag stof. Det være forsynet med elastikker og kunne sidde tæt til ansigtet, så det dækker både næse og mund. Stoffet skal være tætvævet nok til at kunne filtrere, men du skal også kunne ånde i det. Og så skal det kunne vaskes ved 60 grader.


Ansigtsdækkende visir
Et visir er en skærm, typisk lavet af plastik, der dækker ansigtet og på denne måde kan virke som en barriere mod viruspartikler. Et visir slutter ikke tæt om ansigtet, og kvaliteten kan variere, hvilket påvirker beskyttelsesgraden.

Selv om et visir beskytter mindre end et mundbind, har det den fordel, at man kan trække vejret ubesværet, og at man kan se hele ansigtet på personen, der har det på.

Anvendes et visir, er det væsentligt at være opmærksom på, at beskyttelsesgraden er reduceret, da det ikke slutter tæt om ansigtet, og at et visir ligesom stofmundbind ikke produceres efter fælles industrielle standarder, hvilket gør, at kvaliteten kan variere.

Et visir kan modsat engangsmundbind generelt anvendes en hel dag, og nogle typer kan endvidere vaskes og genbruges.

Visiret skal håndteres korrekt ligesom mundbind, dvs. det bør ikke berøres under brug. Det skal af- og påtages samtidig med vask eller afspritning af hænder for ikke at være en potentiel kilde til kontaktsmitte.

Hvornår anbefales det at bruge visir frem for mundbind?
Et visir anbefales som alternativ til mundbind i særlige situationer, hvor mundbind ikke er egnet, dvs. for personer, der ikke kan anvende et mundbind, eller hvor det er vigtigt at vise ansigtet i situationen.

Personer med visse lidelser, fx eksem i ansigtet, allergi eller tilstande som gør, at et mundbind ikke kan slutte tæt om ansigtet kan bruge et visir som alternativ til mundbind.

Visir kan også være en fordel i forhold til omgivelserne, og kan anvendes ved kommunikation med personer, som er høre- eller synshæmmede, hvor der er behov for mundaflæsning, da munden er synlig, og da et visir ikke i samme grad dæmper lyden som et mundbind kan gøre.

Desuden kan et visir anvendes i andre situationer, hvor det er vigtigt at vise ansigt, fx når man taler med et barn, som pårørende til en person med demens og lignende.


Hvad kan du gøre, hvis dine briller dugger?
Hvis du bruger briller, kan du opleve, at brillerne dugger, når du bruger mundbind. Det kan være genererende for synet og kan øge risikoen for kontaktsmitte, hvis du gentagne gange rører ved dine briller.

Vi har derfor samlet et par gode råd til, hvordan du kan undgå, at dine briller dugger:

• Sørg for at vælge et mundbind, der kan sættes helt tæt om din næse, fx et mundbind med en metalstrip, som kan klemmes sammen rundt om næsen.
• Rengør dine brilleglas med lidt lunkent vand og et par dråber opvaskemiddel hver morgen og aften.
• Tør dem derefter af med en mikrofiberklud. Sæbe reducerer risikoen for dug på brilleglassene.
• Placer mundbindet så tæt på øjnene som muligt, og bær dine briller lidt længere nede på næsen.

Skal børn bruge mundbind?
For anvendelse af mundbind for børn, er det en forudsætning at barnet forstår at anvende mundbindet korrekt. Det er vigtigt, at mundbindet ikke sidder for løst på barnets ansigt, og at barnet kan tage det af og på. Det vil typisk være fra børnene er kommet et par år op i skolealderen.
Småbørn og spædbørn bør ikke bruge mundbind.
Du kan hjælpe småbørn – som ikke kan bruge mundbind – med at have rene hænder og holde øje med om de har symptomer på COVID-19.

• Almindelig rengøring med vand og sæbe – om muligt med desinficer kontaktpunkter i bilen, hvor den smittede har rørt, med overfladeinfektionsmiddel (sprit)
• Hvis der er tale om et IKKE verificeret tilfælde, brug samme regelsæt, da man smitter indtil 2 dage før egentlig symptomdebut og /eller hvis personen har symptomer på COVID-19

Vask dine hænder:

• Efter host eller nys
• Når du tager dig af syge
• Før, under og efter tilberedning af mad
• Før du spiser
• Efter toiletbesøg
• Når dine hænder er synligt beskidte
• Når man har håndteret dyr

Hvad skal jeg sige til børnene?
Snak med dem om bekymringerne i børnehøjde, og hvorfor det er, at vi lige nu har lidt flere regler end normalt. De fleste, der bliver smittet med coronavirus vil opleve et mildt forløb. Hvis man er ældre eller syg i forvejen, kan det blive alvorligt. Men vi har et rigtig godt sundhedsvæsen og dygtige læger til at hjælpe folk med at blive raske igen. Hvis børnene er lidt større, kan man se og snakke om børnenyheder sammen.

Hvad skal jeg sige, der sker, hvis børnene ikke overholder reglerne?
Snak om hvorfor og hvordan man skal beskytte sig.

Hvad gør jeg, når mit barn savner venner og bedsteforældre rigtig meget?
Ring sammen så tit I har muligheden, f.eks med videoopkald og send eventuelt små breve til hinanden.

Hvor tit og hvornår skal de vaske hænder?
Ofte – en god regel er, hver gang man går ind og ud af hjemmet og inden spisetid.

Nogle børn kan have sart hud, det er derfor vigtigt at være opmærksom på skånsomme rutiner i forhold til hyppig håndvask.

Korrekt håndvask tager mellem 45-60 sekunder, dvs hænder vaskes med sæbe i ca 15-20 sekunder, skyldes grundigt så alt sæbe kommer af og tørres herefter.

Hyppig håndvask udtørrer huden. Børn bør derfor ofte bruge fugtighedscreme, gerne efter hver håndvask hvis det er muligt - særligt hvis barnet har tørre hænder.

Fremgangsmåde:

• Vask hænder i lunkent, ikke for varmt vand.
• Hænderne skal være våde, før sæben påføres.
• Skyl hænderne grundigt, så de er fri for sæberester (hos mange børn er det særligt håndryggen hvor der kan være sæberester).
• Dub hænderne tørre efter vask.
• Brug parfumeret fed fugtighedscreme for at undgå udtørring af hænder.

Hvor meget skal jeg rette på mine børn (fx ingen næse-pilleri, gå i bad, røre ved hinanden)?
Fokuser på de generelle råd om håndvask og nys/host i ærmet.

Jeg har coronavirus og kan ikke tage mig af mit barn. Hvad gør jeg?
Hvis muligt - få hjælp af venner og familie eller andre, som tilbyder det.

Mit barn har symptomer på coronavirus. Hvordan taler vi om det?
Det er vigtigt at tale om de bekymringer, det kan give. De fleste, der bliver smittet, vil opleve et mildt forløb. Men for ældre og kronisk syge, kan det blive alvorligt.

Kan børn smitte, selvom de ikke virker syge?
Jo flere symptomer man har, jo mere smitter man. Hvis børnene ikke har symptomer, skal der ret meget til før, at de smitter.

Hvad er retningslinjerne for deleforældre?
Det er ok, at børnene opretholder normalt samvær – men hvis børnene får symptomer, skal de blive hos den ene forælder.

Links går videre til unicef.gl

Sådan taler du med dit barn om coronavirus


Sygdommen coronavirus (COVID-19): Det, forældre bør vide
Sådan kan du beskytte dig selv og dine børn


Hvordan lærere og pædagoger kan tale med børn om coronavirus (COVID-19)
Tips til alderssvarende samtaler med børn for at berolige og beskytte dem


Alt, du behøver at vide om at vaske dine hænder og beskytte dig mod coronavirus (COVID-19)
Du kan beskytte dig selv og dine kære ved at vaske hænder

Generelt gælder det, at der ikke er rapporter om smitte med COVID-19 via madvarer eller madvareemballager. Det anbefales, at der er ekstra fokus på de områder, hvor kunder selv håndterer madvarer f.eks. Bland-selv slik, skabe med brød og kage, salatbar/buffet. Her bør der gøres rent hyppigt og det skal sikres, at kunderne bruger handsker, skeer eller tænger til at tage med osv. Desuden skal virksomheden være opmærksom på at, er der ofte en tendens til at ske en forsamling af mennesker i disse områder.

https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Corona-og-foedevarer-for-virksomheder.aspx (åbnes i et nyt vindue)

https://politi.dk/coronavirus-i-danmark/koeb-af-foedevarer (åbnes i et nyt vindue)

Sørg for at holde den sædvandlige gode hygiejne, når du håndterer madvarer.

https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/K%C3%B8kkener-i-institutioner-og-skoler.aspx (åbnes i et nyt vindue)

Som en ekstra foranstaltning i denne særlige corona-situation anbefaler VFMG at medarbejdere, der kommer i direkte kontakt med spiseklare madvarer, fx sushi, salater, pølser og lignende skal bære handsker.

Der er ingen rapporter om smitte med COVID-19 via madvarer eller madvareemballager.

Det anbefales generelt, at du altid holder en god hygiejne i køkkenet, herunder skyller frugt og grønt og vasker dine hænder regelmæssigt. Fx er det altid en god idé at vaske hænder før du tilbereder mad, og før du spiser.

https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Corona-og-foedevarer-for-borgere.aspx (åbnes i et nyt vindue)

Det anbefales at kunder efterlever butikkens/virksomhedens henstillinger vedr. hygiejne og benytter de værnemidler, som stilles til rådighed. Desuden er det kundens ansvar at holde afstand og følge den rådgivning, der gives af Landslægeembedet.

På verdensplan er der rapporteret om ganske få, meget sjældne tilfælde af smitte med COVID-19 til hund og kat. Men der er ingen bevis for, at kæledyr kan sprede C-19 til mennesker.

Det anbefales dog, at mennesker, der er syge med COVID-19, begrænser kontakten med dyr, indtil der er mere information på området. Hvis det er muligt, skal du lade et andet medlem af din husstand passe dine dyr, mens du er syg.

https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Coronavirus-og-k%C3%A6ledyr.aspx (åbnes i et nyt vindue)

Der er ikke konstateret ny coronavirus hos vilde fugle eller lavet undersøgelser, der viser, at migrerende fugle kan bære smitten med sig. Ifølge World Organisation for Animal Health (OIE) viser foreløbige undersøgelser, at fjerkræ ikke er modtagelige for ny coronavirus infektion (https://www.oie.int/scientific-expertise/specific-information-and-recommendations/questions-and-answers-on-2019novel-coronavirus/) (åbnes i et nyt vindue - siden er på engelsk)

Formålet ved at forsøge at inddæmme COVID-19 er at forsinke smittespredningen i samfundet.

Når der sker smittespredning i samfundet, kan smitte mindskes med forskellige foranstaltninger. Det skal medføre, at antallet af smittede spreder sig over længere tid.

Målet er at undgå en situation, hvor antallet af personer med COVID-19 der kræver behandling overstiger behandlingskapaciteten i Sundhedsvæsenet.

Sundhedsvæsenet har større mulighed for at håndtere opgaven, hvis man kan sprede antallet af smittede over en længere periode.

En styring og inddæmning af spredningen af COVID-19, giver Sundhedsvæsenet mulighed for og tid til at følge med i forhold til behandlingen af smittede. Strategien kan ikke fuldstændig forhindre smitten.

Hvis spredning af virus er ukontrolleret og foregår uden forsøg på inddæmning, vil der være mange smittede på samme tid og sundhedsvæsenet vil ikke have kapacitet til at behandle alle.

Derfor beder vi alle om at følge de gældende anbefalinger og støtter op om en inddæmning af spredning af COVID-19.

Epidemikommissionen i Grønland er blevet nedsat og koordinerer beredskabet. Der er lavet planer for håndtering af situationer, hvor der opstår mistanke om smitte med ny coronavirus hos en borger.

Landslægeembeddet orienteres løbende af danske og udenlandske myndigheder og opdateres derfor fortløbende om forhold af betydning i det grønlandske beredskab.

Det er fortsat muligt at sende og modtage post internt i Grønland og til og fra udlandet. Der kan dog være forsinkelser, fordi der er færre flyvninger.