airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Ensartet procedure for coronatests og karantænefaciliteter

Fremadrettet vil alle coronatests kun omfatte en podning i svælget dvs. halsen. Dermed podes der ikke igennem næsen, som har været procedure i nogle byer. Podning via næsen gør testen mere sensitiv, men den opleves ubehagelig for borgere, og kan afholde folk fra at lade sig teste.
3. juli 2020


Covid-19 lab
Coronapodningen proceduren har fået et dårligt ry på grund af næse-podningen, som for mange opleves ubehagelig.

Valget har været mellem en marginalt sikrere testresultat, eller potentielt flere testede, og her er den sundhedsfaglige vurdering at mængden af testede er vigtigst. Svælgtest kan sagtens stå alene, og gør det i flere lande. Men en indrejsende som ikke lader sig re-teste og ikke overholde karantænereglerne, kan nå at smitte mange. Derfor er den sundhedsfaglige vurdering, at det er mest hensigtsmæssigt at udfase næse-podningen. forklarer landslæge Henrik L. Hansen.

Retningslinjer for coronatests i Grønland
For borgere i Grønland
  • Borgere med symptomer, der har haft eller har kontakt til indrejsende, vil kunne blive testet
  • Udvalgte patientgrupper, som ikke tilhører en risikogruppe for smitte, men som har symptomer på COVID-19 infektion, vil i begrænset omfang også blive tilbudt testning. Dette udføres som led i overvågningen af COVID-19 i Grønland

For personer ankommet fra rejse
  • Du skal gå direkte i hjemmekarantæne, når du ankommer til Grønland
  • På 5. dagen for din ankomst til Grønland skal du testes igen.

Børn under 12 år er undtaget for tests.
  • Fravælger du re-test, skal du gå i 14 dages karantæne
  • Du er selv ansvarlig for at bestille tid til testen i dit nærmeste sundhedscenter
  • Hjemmekarantænen ophører, hvis din test er negativ
  • Hvis du får symptomer, skal du isolere dig selv derhjemme og kontakte dit lokale sundhedsvæsen telefonisk