airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

3 ugentlige Atlantflyvninger fra 1. juni 2020

Grønlands Selvstyre har indgået en aftale med Air Greenland om, at der fra 1. juni 2020 vil bliver gennemført 3 ugentlige atlantflyvninger mellem Kastrup lufthavn og Kangerlussuaq.
18. maj 2020


Kangerlussuaq
For at sikre, at der sker flyvninger mellem Danmark og Grønland har Selvstyret indgået en aftale med Air Greenland. Gennem aftalen sikres det, at der bliver tre ugentlige flyvninger mellem Danmark og Grønland.

I forbindelse med indgåelse af aftalen har Grønlands Selvstyre også benyttet lejligheden til at tale med Air Greenland om den usikkerhed og frustration, som mange borgere i øjeblikke oplever i forhold til allerede købte restriktive billetter.

Naalakkersuisoq for Boliger og Infrastruktur Karl Frederik Danielsen udtaler:

"Betingelser for de forskellige billettyper er et kommercielt forhold, som udelukkende ligger hos Air Greenland. Air Greenland følger de love og retningslinjer, som gælder for området.

Det er dog naturligt, at det er et spørgsmål, som vi har talt om, da forholdene omkring mulighed for refusion af restriktive atlantbilletter er noget, som i øjeblikket er aktuelt for mange borgere, på grund af den meget usædvanlige situation med COVID-19.

Både jeg og Air Greenland har fuld forståelse for, at mange borgere føler sig usikre på situationen ude i verdenen.

Jeg er glad for at kunne oplyse, at Air Greenland nu ser på muligheder for at komme de borgere i møde, som har købt restriktive atlantbilletter, og som enten ikke har mulighed for at rejse eller ikke ønsker at rejse på nuværende tidspunkt.

Air Greenland har oplyst, at ændringerne for de restriktive atlantbilletter vil kunne ske fra den 22. maj kl. 8.00. –Ændringen kan ikke ske tidligere af systemmæssige forhold.

Den aftale, som vi har indgået med Air Greenland, vil også være med til at afbøde de økonomiske konsekvenser, som det vil have for Air Greenland at ændre på betingelserne for nogle billettyper.

Air Greenland vil selv udsende mere information om disse forhold."

Aftalen om tre ugentlige atlantflyvninger træder i kraft den 1. juni 2020 og løber foreløbigt til den 15. juli 2020. Aftalen kan derefter forlænges.

For yderligere oplysninger kontakt venligst Air Greenland.