airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Uddeling af Selvstyrets Kulturmidler

Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Kirke og Udenrigsanliggender, Ane Lone Bagger har uddelt 3.315.239,00 kr. til 30 kulturprojekter.
11. maj 2020


Ane Lone Bagger
Det er årets første uddeling af Selvstyrets Kulturmidler, der uddeles tre gange i løbet af året. Normalt uddeles Selvstyrets Kulturmidler indenfor 8 uger efter den første ansøgningsfrist 1. februar. På grund af Covid-19 kom til Grønland omkring 5 uger efter ansøgningsfristen for kulturelle projekter har Naalakkersuisoq, Ane Lone Bagger fundet det nødvendigt at forlænge uddelingsprocessen.

I den forbindelse udtaler Ane Lone Bagger:

- ”Normalt uddeles Selvstyrets Kulturmidler op til 8 uger efter den første ansøgningsfrist d. 1. februar. Covid-19, og restriktionerne hertil, skabte udfordringer hos kunstnere, musikere og andre, som dagligt arbejder med det kulturelle liv hvorfor vi måtte forlænge uddelingsprocessen længere end normalt”, siger Ane Lone Bagger.

På trods af omstændighederne, er Naalakkersuisoq glad for, at de fleste ansøgere kunne arbejde med deres kulturelle projekter:

- ”Det er fantastisk og jeg vil gerne rose vores kunstnere for deres arbejde. Kunst i form af film, musik, billedkunst og andre kunstarter er især i den svære Covid-19 tid meget vigtige, ikke kun som underholdning derhjemme, men også for sjælen. Det giver ro og det er yderst vigtigt for helbredet. Jeg vil derfor benytte lejligheden til at sige, mange tak til vores kunstnere, for at sprede glæde for befolkningen.”

Tildelte midler der kommer fra 4 forskellige puljer, er fordelt således:

Kulturmidler
Kulturmidler er tildelt 9 forskellige projekter med 790.000,00 kr. som tilskud, deraf til udarbejdelse af en strategi til oprettelse af værksted til kajakredskaber af Timothæus Poulsen, video optagelser til ”Qanilaassuseq” (nærvær) som skal vises i digitale medier af Moses Masik Marcussen-Mølgaard, Nuka Sørensen og andre unge mennesker og forberedelse til en kunst udstilling om Nuuk Kunstmuseum igennem 48 år som efter planen skal udstilles i Grønlands National Dag d. 21. juni 2020.

Midlerne kan søges af enkeltpersoner, organisationer mv. og tildeles fortrinsvis professionelle skabende og udøvende kunstneres aktiviteter og projekter, og andre projekter med et højt kunstnerisk niveau. Derudover kan idrætsklubber søge om tilskud til dækning af kunstnernes rejseomkostninger i forbindelse med klubbernes arrangementer.

Filmvirksomhedspuljen
Filmvirksomhedspuljen er tildelt som støtte til 9 filmprojekter med i alt 1.405.323,00 kr. Heraf bliver, den kommende komedie ”Piniartorsuaq”, støttet samt dokumentar indspilning om Qasigiannguits fodboldhold ”Kugsak-45” af Allan Jerimiassen. Derudover er der givet tilskud til Pipaluk K. Jørgensens tragikomisk drama ”Kaffemik”.

Man kan søge om støtte fra filmvirksomhedspuljen, fortrinsvis inden for fiktion og dokumentar.

Grønlandske bøger
Puljen til grønlandske bøger har ydet støtte til i alt 5 værker med 742.550,00 kr. Det drejer sig om støtte til bl.a. en børnebog om Inuit tatoveringer af Paninnguaq Lind Jensen og Frederik ”Kunngi” Kristensen’s digtsamlinger koordineret af Jens Peter Olsen.

Der ydes efter ansøgning tilskud til grønlandsksprogede bøger. Der kan desuden ydes tilskud til bøger, der er oversat til grønlandsk. Det er en forudsætning for at modtage tilskud, at ansøger har bopæl i Grønland. Midlerne kan desuden anvendes til relaterede aktiviteter som udgivelse af lydbøger, forfatterkurser mv.

Kulturelle arbejdslegater
Derudover er der tildelt 22.000 kr. arbejdslegater til 6 kunstnere, samlet til i alt på 17 måneder. Én af modtagerne er Dennis Lars Rosing til sine video optagelser om ”Oqaluttuarit” og til Hans Jukku Noahsens podcast indspilning der skal udsendes på KNR radio i løbet af året.

Listen over modtagerne af støtte kan hentes på www.naalakkersuisut.gl.

Andre ansøgningsfrister for i år er den 1. maj og 1. september 2020. Der kan indhentes yderligere oplysninger om Grønlands Selvstyres Kulturmidler på hjemmesiden www.sullissivik.gl


For yderligere information kontakt:
AC Fuldmægtig Uiloq Mathæussen, direkte 34 57 41, uilm@nanoq.gl eller
Kulturkonsulent Mika Lyberth, direkte 34 57 44, mlyb@nanoq.gl