airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Udrejserestriktioner fjernes – men fortsat fokus på inddæmningsstrategien

Da der ikke længere er nogle sundhedsmæssige risici forbundet med udrejse af Grønland, ophæves rejsevisiteringen for nødberedskabet på luftbroen mellem Grønland og Danmark med virkning fra mandag den 4. maj.
4. maj 2020


AirGreenland
Fra og med 4. maj kan virksomheder og borgere således bestille en udrejsebillet fra Grønland til Danmark på Air Greenlands hjemmeside. Men indrejsevisiteringen til Grønland vil fortsat være gældende. Dvs. at indrejse fortsat sker ud fra vurderingen af, om der er tale om en nødvendighedsrejse. Dermed har udrejsende ikke automatisk adgang til en returbillet.

Det er meget vigtigt, at personer som rejser ud af landet forstår, at der fortsat er visitering ved indrejse. Udgangspunktet for hver enkelt udrejsende skal derfor være, at man ikke kan komme tilbage til Grønland givetvis i hele maj måned, og hvis situationen forværres måske senere end det. udtaler Hans-Peder Barlach Christensen på vegne af Strategisk Corona Stab og fortsætter:

Grønland har ikke længere aktiv coronasmitte, og derfor kan man måske glemme, at der fortsat er en coronaepidemi i resten af verden og smitten må forventes at komme tilbage. Men Grønland arbejder fortsat ud fra en inddæmningsstrategi som skal medvirke til at forhindre en alvorlig epidemi i Grønland. Der er derfor fortsat restriktioner for erhvervsdrivende, offentlige institutioner og transportmidler. Vi anbefaler at undgå forsamlinger over 100 personer, og der er flere anbefalinger for vores sociale adfærd. Det er essentielt, at vi alle holder fast nu.

Der er flere henvendelser om hjemrejsemuligheder for grønlandske studerende i Danmark. Den danske regering vil seneste den 10. maj komme med en udmelding om, hvordan afslutning af skoleåret vil foregå for de uddannelser, hvor dette ikke er klart endnu. Så snart denne udmelding foreligger, følges der op med en plan for de grønlandske studerendes behov for hjemrejser.

Inddæmningsstrategien
Inddæmningsstrategien omfatter også bl.a. følgende:
  • Hold afstand, fokus på hånd- og hostehygiejne
  • Udstrakt brug af testning og isolation af smittede med coronavirus
  • Smittesporing og karantæne af kontakter ved konstaterede smittetilfælde
  • Anbefaling om at der kun foretages strengt nødvendige rejser internt i Grønland
  • Indrejse fra Danmark til Grønland kan fortsat kun ske for efter godkendelse med henblik på at nedsætte risikoen for indførsel af smitte.
  • Indrejsende skal udfylde Sumut-blanketten og fremvise indrejse
  • Rejsende skal være villige til at lade sig teste for COVID-19 inden afrejse fra Danmark re-testes på 5. dagen for ankomst til Grønland.
  • Indrejsende skal gå i 14 dages karantæne.