airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

29 negative prøvesvar

Der er i dag indkommet 29 prøvesvar, og alle var negative.
15. april 2020


SANA
Prøverne blev igen både kørt i Statens Serum Institut og testlaboratoriet i Sundhedsstyrelsen med samme resultat. Dermed forventes det fortsat, at testlaboratoriet vil være i fuld drift i denne uge.

I mandags blev det meldt ud, at uddannelsesinstitutioner kan åbne under særligt instruks, som tager hensyn til:
  • videst muligt plads omkring eleverne/studerende; bl.a. ved at udnytte skoleinstitutionens samlede areal, maksimalt udnyttelse af skoledagen o.l.
  • at alle råd til hygiejne i vidst muligt omfang overholdes: fysisk afstand, håndhygiejne, håndsprit
  • at genoptagelsen af skolegangen sker i etaper
  • at kantiner lever op til hygiejne kravene for butikker

Alle uddannelsesinstitutioner har taget opgaven alvorligt, og den gradvise åbning af uddannelsesinstitutioner forløber planmæssigt.

I mandags blev det ligeledes meddelt, at folkeskoler og daginstitutioner i Nuuk får mulighed for en gradvis åbning i næste uge, såfremt den gode udvikling med ingen smittede fortsætter. Kommuneqarfik Sermersooq meddeler, at planlægning af dette allerede er i gangsat.

Der arbejdes med en indkøringsfase på 1½ uge, særligt for daginstitutioners mindste børn, som skal opleve en tryg overgang til normal hverdag igen.

Kommuneqarfik Sermersooq understreger, at der grundet de fortsatte restriktioner vedr. arealer samt andre retninglinier fortsat vil ske en prioritering af pladserne i nødpasning.