airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Forbud mod salg og udskænkning af alkohol forlænges ikke

Formand for Naalakkersuisut Kim Kielsen forlænger ikke forbuddet mod salg og udskænkning af alkoholholdige drikke, som udløber den 15. april kl. 10.00.
14. april 2020


Spiritus
Da alkoholforbuddet blev indført var der aktiv COVID-19 smitte i Nuuk og byen var lukket ned. I den situation var det vigtigt at reducere risikoen for smitte mest muligt, og sikre trygge miljøer for børn.

Situationen er nu ændret med ingen aktiv smittede i Grønland, samtidig med at borgerne respekterer anbefalinger og påbud. På den baggrund forlænges forbuddet mod salg og udskænkning af alkohol ikke.

Der er udvist stort samfundssind i hele Grønland i denne svære tid. Borgerne har taget godt imod alle anbefalinger og påbud – også dem der er mange følelser omkring. Der skal gå en stor tak til befolkningen, for deres forsvarlige adfærd.” udtaler formand for Naalakkersuisut Kim Kielsen.

For yderligere information kontakt ministersekretær Steve Sandgren +299 34 54 58, stev@nanoq.gl.