airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Der tages hånd om alle efterskoleelever i Danmark

Naalakkersuisut, er bevidste om at hele samfundet i disse dage opmærksomt følger, hvordan situationen med Covid19/Coronavirus udvikler sig.
12. marts 2020


Naalakkersuisoq er i den forbindelse særlig opmærksom på de grønlandske børn og unge, som opholder sig i Danmark og udlandet i forbindelse med skole- og uddannelsesforløb.

Statsministeren orienterende på pressemøde d. 11. marts, at alle skoler, efterskoler og uddannelsesinstitutioner lukker foreløbig 14 dage. Elever og studerende på alle offentlige skoler, efterskoler, ungdomsuddannelser- og videregående uddannelser mfl. sendes hurtigst muligt og senest fra fredag den 13. marts 2020 hjem i foreløbigt to uger.

Departementet for Uddannelse modtager helt forståeligt henvendelser fra forældre til elever under 18 år i Danmark, hvor forældrene giver udtryk for bekymring i forhold til spredningen af Covid 19/Coronavirus.

Naalakkersuisut følger derfor nøje udviklingen i Danmark og er i løbende dialog med den danske regering. Hertil er der enighed om vigtigheden af, at vi tager hånd om alle børn og unge, som bor på deres skoler, herunder kostafdelinger på gymnasier m.v. Disse børn bliver ikke ladt i stikken ved lukningen af skolerne. Det skal lokalt aftales, hvilke kost- eller efterskoleelever der bliver på skolen, og hvilke elever der kan sendes hjem til deres forældre, familie eller værtsfamilier, indtil skolerne genåbner, så skoleforløbene efterfølgende kan fortsættes.

For de elever, som må blive på skolerne, er der en opgave for skolerne i at sikre trygge og gode forhold. Statsministeren pointerede hertil, at skoler vil være åbne for de børn, der ikke har mulighed for at komme hjem til familien eller værtsfamilien. Skolerne arbejder derfor på at finde lokale løsninger for alle berørte.

Naalakkersuisut opfordrer til, at forældre kontakter deres børn på uddannelsesinstitutioner og efterskoler og taler med dem på en rolig og støttende måde om den nuværende situation.

Naalakkersuisut kan, ligesom andre myndigheder, ikke forudse hvordan situationen med Covid 19/Coronavirus vil udvikle sig, men vil melde løbende ud. Det er derfor vigtigt, at forældre holder sig orienteret om udviklingen og tager de forholdsregler, der er passende for det enkelte barn og familie.

Se Efterskoleforeningens hjemmeside for yderligere oplysning til efterskolerne om Covid 19/Coronavirus.

For yderligere oplysning kontakt fg. departementchef i Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke:

Karsten Peter Jensen
Tlf. direkte +299 34 56 83
E-mail: kapj@nanoq.gl