airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Trafikafvikling i forbindelse med Coronavirus

15. marts 2020
Fly2
Om transport:
Alle rejsende indenlands samt til og fra Grønland bedes udvise almindelige hensyn og fornuft i forbindelse med den fortsatte trafikafvikling. Det betyder, at man bør følge myndighedernes anbefalinger.

Der indføres ikke begrænsninger på antal passagerer i transportmidler; hverken på indenlandsruter eller på udenlandsruter.

Transportmidler som anvendes i Grønland, som eksempelvis fly, helikoptere og skibe må fortsat medtage det antal passagerer, som der er sædekapacitet til. Dette gælder også Air Greenlands flyvninger mellem København og Kangerlussuaq.

Disse anbefalinger vil gælde indtil Epidemikommissionen kommer med eventuelt nye anbefalinger.

Om lufthavne:
Antallet af personer i Mittarfeqarfiits lokaler begrænses. Dette sker efter anbefalinger fra epidemikommissionen. Det drejer sig om offentlige pladser som eksempelvis lufthavnsterminaler og spisesteder.

Det anbefales, at der maksimalt må være halvdelen af det antal personer i lokalerne, som lokalerne er godkendt til. Lokalerne kan rumme de forventede afgående og ankomne passagerer.

Mittarfeqarfiit henstiller til, at passagerernes pårørende ikke går ind i terminalerne for at sige farvel eller tage i mod. Terminalerne må kun benyttes af passagerer der skal ud at rejse eller ankomne passagerer. Disse retningslinjer gælder indtil videre.

Mittarfeqarfiit anbefaler følgende adfærd for passagerer i lufthavnene:
  • STOP 2 meter fra skranken
  • Gå frem og aflever din billet og bagage
  • Derefter skal du træde tilbage bag linjen
  • Gå frem igen for at modtage dit boarding kort
  • Når du skal til at stige ombord på flyet, skal du selv holde boardingpasset ind i scanneren for kontrol

Særligt om Kangerlussuaq Lufthavn:
Det er ikke muligt at følge anbefalingen om begrænsning af maksimalt personer i Kangerlussuaq, når ruten til og fra København skal afvikles. Dette er sket efter konsultation med Epidemikommissionens Formand.

Der er dog lavet ekstra restriktive forholdsregler i Kangerlussuaq for Mittarfeqarfiits medarbejdere.

Der er ligeledes udarbejdet separate beredskabsprocedurer for både lufthavnen og hotellet, såfremt der skulle ankomme passagerer smittet med coronavirus til Kangerlussuaq

Særligt om Østgrønland:
Norlandair, som beflyver Nerlerit Inaat, er i tæt dialog med Grønlands Politi om ruten til og fra Akureyri og følger til enhver tid følger politiets anbefalinger og anvisninger.

Norlandair opretholder fortsat flyvninger i henhold til det planlagte program, dog forudsat at der er passagerer eller fragt som skal befordres.

Der er kommunikeret med Air Iceland om restriktioner på adgang til Grønland via Island.

For yderligere oplysninger kontakt ministersekretær:

Anders Samuelsen
Tlf. +299 29 03 20
E-mail: ansa@nanoq.gl