airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Fakta, spørgsmål og svar

Få svar på de mest almindelige spørgsmål om coronavirus/COVID-19.

Opdateret: 26. maj 2020

Her kan du læse om smitte, symptomer, myndighedernes strategi – og hvad du kan gøre selv for at begrænse smitte i familien og i Grønland.

Myndighedernes fælles strategi skal mindske og forsinke spredning af Corona/Covid-19. Ved mistanke om smitte tester myndighederne for Covid-19. Er nogen smittet, spores smittekilderne og mulige smittebærere kontaktes af sundhedsmyndighederne.

1) Korte beskrivelser af de forskellige karantænetiltag kan læses her

Hvad er hjemmekarantæne?
Formålet med hjemmekarantæne er at minimere smitterisiko i samfundet.

Så længe du er i hjemmekarantæne (og du ikke er testet positiv for COVID-19), bør du fortrinsvis forblive i dit hjem. Du må gerne gå ud, men bør så vidt muligt undgå kontakt til andre mennesker.

En hjemmekarantæne varer 14 dage fra det tidspunkt, du har haft kontakt til en smittet person.

Læs mere om hjemmekarantæne


Hvad er hjemmeisolation?
Hjemmeisolation retter sig mod en borger, som enten har symptomer og afventer testsvar eller er verificeret smittet men rask nok til at være hjemme.

Formålet er at forebygge smitte udenfor og i hjemmet, hvis der er andre i husstanden.

Samboende til hjemmeisoleret er i ’hjemmekarantæne’ – og skal følge anbefalingerne herfor.

Du skal holde dig hjemme og ikke må forlade dit hjem.

Læs mere om hjemmeisolation


Karantæne-regler for personer i samme husstand som en COVID-19 smittet
Hvordan skal du som pårørende forholde dig, hvis en du bor sammen med en person som er mistænkt eller har påvist Covid-19 smitte?

De nuværende karantæne-tiltag er opdelt i 2 kategorier:
  1. Hjemmekarantæne - gælder for personer som har været i tæt kontakt med en person testet positiv for covid-19
    Hvis man er samboende til en person som er i kategorien hjemmekarantæne, har hustandens øvrige beboere ingen restriktioner. I bør have særlig fokus på at undgå tæt fysisk kontakt og have øget fokus på hygiejne.

  2. Hjemmeisolation - gælder for personer som har mistænkt eller verificeret smitte med covid-19
    Hvis du er samboende til en person som er i kategorien hjemmeisolation, skal du selv gå i hjemmekarantæne, dvs at du skal begrænse din færden uden for hjemmet og undgå tæt kontakt med andre, når du er ude.

  3. Du skal ligeledes undgå besøg i hjemmet og minimere social kontakt. Hygiejne er fortsat i fokus.

Der skal desuden tages hensyn til husstandens fysiske forhold, herunder separat værelse, separate toiletfaciliteter m.v., således at det kan sikres, at den smittede ikke har kontakt til øvrige personer i husstand eller på matrikel. Hvis husstanden omfatter personer, der kan være i risiko for kompliceret sygdom med COVID19, kan dette tale imod hjemmeisolation, og andre løsninger kan overvejes.


Opfordring om hjemmekarantæne ved indrejse til Grønland
Har du opholdt dig i udlandet, herunder Danmark, opfordres der til, at du bliver hjemme i 2 uger efter indrejse til Grønland, og følger retningslinjerne for testning.

Vi anbefaler, at du:
  • Orienterer dig om COVID-19 og hvilke symptomer, du skal være opmærksom på, herunder feber og/eller tegn på luftvejsinfektion, til og med 14. dag efter indrejse til Grønland
  • I fald du får symptomer, skal du isolere dig selv derhjemme og kontakte dit lokale sundhedsvæsen telefonisk

Efter konkret vurdering kan der ske dispensation.


Illustration af hvad du må og ikke må
Hvad må jeg

Kilde: KNR


2) COVID-19

Hvad er ny coronavirus/COVID-19?
Coronavirus er en familie af virusser, der kan være årsag til milde forkølelser, men også til alvorlige infektioner i luftvejene.

Siden december 2019 har der været udbrud i Kina med en ny type coronavirus, som ikke tidligere er set hos mennesker. Den ny coronavirus sygdom har af WHO fået navnet COVID-19 (Corona Virus Disease 2019).


Hvordan smitter Coronavirus?
Coronavirus smitter via dråber, når vi nyser, hoster eller snakker ligesom andre humane coronavirus. Virus optages gennem dine slimhinder - typisk din mund, næse eller øjne.

Den primære smittekilde er direkte kontakt mellem mennesker.

Det antages, at meget symptomatiske personer smitter mere, end personer med få symptomer, på grund af større virusmængde samt mere slimproduktion, hoste og nys. Meget tyder på, at personer med COVID-19 smitter i tidlige sygdomsstadier i modsætning til fx SARS, hvor patienter først blev smittefarlige sent i sygdomsforløbet. Der er ikke påvist smitte fra mor til foster under graviditet.

Det vurderes at blandt alle smittede i en befolkning forventes en dødeligheden 0,3-1% (Infection Fatality Rate (IFR)).

Generelle anbefalinger for at undgå smitte med virus i luftvejene er:
  • Vask dine hænder tit og brug håndsprit
  • Host eller nys i et lommetørklæde eller i det ærme – ikke i dine hænder
  • Undgå at spytte. Det kan være smittekilde for andre
  • Undgå håndtryk, kindkys og kram – begræns den fysiske kontakt
  • Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen
  • Undgå at være steder med tæt kontakt til andre mennesker

Smitte fra overflader?
Virus kan også smitte indirekte, hvis du fx rører ved et dørhåndtag, som er inficeret, fordi en smittet person har rørt eller hostet ud over den.

Overlevelsestiden for COVID-19 på overflader vides endnu ikke med sikkerhed, men det er kendt at coronavirus har en overlevelsestid på højst 48 timer. Virus er følsomt over for desinfektion med ethanol/sprit.

Du bliver ikke syg, blot fordi du har fået virus på huden, for eksempel dine hænder.

Men vi gnider os tit i øjne, næse eller fører hænderne op til munden – ofte uden at tænke over det – og kan derved få virus i slimhinderne.

Dine hænder kan også sprede smitten videre på det, du rør ved – fx skabslåger, computer, toilettræk mv.
  • Derfor skal du vaske dine hænder tit og grundigt
  • Derfor skal du rengøre kontaktflader hjemme og på arbejde

Symptomer på smitte med COVID-19
Langt de fleste smittede med covid-19 oplever symptomer, der minder om forkølelse eller influenza. Disse symptomer er normalt milde og begynder gradvist.

Nogle personer bliver smittet uden at udvikle symptomer og uden at føle sig syge. Der er en mulighed for at personer uden symptomer også kan sprede smitte uden at dette opdages. Vi ved dog at det er personer med symptomer, som er årsag til langt størstedelen af de nye smittetilfælde.

Der kan gå op til 14 dage, fra man er blevet smittet til man oplever symptomer.

De mest almindelige symptomer er:
  • Hoste
  • Feber
  • Træthed
  • Ondt i halsen
  • Muskelsmerter
  • Snuen
  • Vejrtrækningsbesvær
  • Diarré

Bemærk, at symptomer kan være forskellige fra person til person.

De fleste mennesker, ca. 80 %, bliver raske igen uden behov for særlig behandling men ca. 5-15 % bliver alvorligt syge og udvikler åndedrætsbesvær, det vil ofte være ældre mennesker og personer med kroniske sygdomme.


Sygdomsforløb
Man udvikler symptomer mellem 2 og 12 dage fra, at man har været udsat for smitte, og de fleste får symptomer efter 5-7 dage.

De typiske symptomer ved begyndende og mild sygdom ligner almindelige symptomer på influenza og anden øvre luftvejsinfektion med ondt i halsen, sygdomsfølelse, muskelsmerter, evt. tør hoste og feber. Sådanne milde symptomer på COVID-19 vil man ofte ikke kunne skelne fra en forkølelse eller en influenz, som skyldes noget andet end ny coronavirus.

Der ses forskellige sygdomsforløb med COVID-19. De tre typiske forløb er:
  • Mildt forløb, som forekommer hos størstedelen af de smittede (ca 80%*): Ovenstående symptomer forsvinder spontant i løbet af 4-6 dage og personen anses derefter for at være klinisk rask, og uden risiko for at blive alvorligt syge af COVID-19. I dette forløb vil der sjældent være behov behandling fra sundhedsvæsenet.
  • Moderat alvorligt forløb (ca 15%*): På 4.-7. dagen efter de første symptomer fra øvre luftveje får nogle persiner forværring af hoste, stigende temperatur og begyndende åndenød, og nogle udvikler lungebetændelse, som kan blive så svær, at man skal indlægges.
  • Alvorligt forløb - hovedsageligt ældre og kronisk syge (ca 5%*): Denne gruppe af patienter ligner de patienter med moderat alvorligt forløb, men adskiller sig fra denne gruppe ved, at patientens lungebetændelse fortsat forværres over de følgende 2-4 dage. For sådanne patienter vil behovet for supplerende iltbehandling øges, og mange vil opleve, at de udtrættes og derfor får behov for indlæggelse på intensivt afsnit til respiratorbehandling. Dette er naturligvis en alvorlig tilstand, men erfaringerne fra andre lande viser, at størstedelen klarer sig igennem forløbet og overlever.

* Tal fra Kina (kilde: sst.dk)


Ved mistanke om smitte med coronavirus (COVID-19) kontakt da nærmeste sundhedsenhed telefonisk
Det er vigtigt, at du ringer først og ikke møder op på sygehuset eller sundhedscentret, da du kan smitte andre.
Sted Kl. 08.00-16.00 Efter kl. 16.00
Aasiaat 89 22 11 89 22 11
Ilulissat 94 32 11 94 32 11
Ittoqqortoormiit 99 10 11 59 93 21
Kangaatsiaq 89 43 00 89 22 11
Maniitsoq 81 32 11 81 32 11
Nanortalik 61 32 11 61 32 11
Narsaq 66 12 11 66 12 11
Nuuk 34 44 00 34 44 00
Paamiut 68 12 11 68 12 11
Qaqortoq 64 22 11 64 22 11
Qasigiannguit 91 12 11 89 22 11
Qeqertarsuaq 92 12 11 89 22 11
Qaanaq 97 10 11 94 32 11
Sisimiut 86 42 11 86 42 11
Tasiilaq 98 12 11 98 12 11
Upernavik 96 12 11 96 12 11
Uummannaq 95 12 11 95 12 11

3) Hvordan forebygger jeg smitte med Covid-19?

Hold afstand til andre
Hold så vidt muligt to meters afstand til andre, så I ikke ’udveksler’ partikler fra mund og slimhinder.

Undgå fysisk kontakt med andre, så I ikke afsætter smitte på hinanden.

Bor I sammen, så begræns fysisk kontakt, hold afstand og rengør fælles kontaktflader tit.


Host og nys ærme – og ikke i dine hænder
Et host eller nys sender millioner af små dråber langt ud i luften og kan smitte mange i nærheden.

Host eller nys derfor et sted, der standser dråberne – f.eks. i ærmet, en engangsserviet eller lignende.


Hyppig håndhygiejne
Håndhygiejne handler om at holde sine hænder rene, det vil sige fri for mikroorganismer (f.eks. virus og bakterier), og snavs. En god håndhygiejne er en af de vigtigste måder at bryde smitteveje på i hjemmet, i dagtilbud, på sygehuset og på andre arbejdspladser.

Det bedste er at vaske hænder tit grundigt med vand og sæbe – det fjerner virus og snavs.

Hvis du har synligt snavs på hænderne, skal du bruge vand og sæbe (virus kan overleve i snavs).

Håndsprit slår virus ihjel, men normalt er det faktisk tilstrækkeligt at vaske hænderne. Håndsprit kan dog være et fint supplement efter håndvask, idet håndspritten kan have en god desinficerende effekt. Derudover kan det være fint at bruge håndsprit, hvis man ikke umiddelbart har mulighed for at vaske hænder med vand og sæbe.

Korrekt håndvask:
  • Hænder og håndled fugtes først
  • Sæben fordeles grundigt
  • Vask grundigt og giv dig god tid - husk fingerspidser, tommelfingre, mellemrum mellem fingrene samt håndrygge, håndflader og håndled
  • Skyl sæben af og dup hænderne helt tørre i f.eks. et papirhåndklæde

Husk hudpleje med fugtighedscreme, da vand og sæbe udtørrer huden og dermed nedbryder den naturlige sunde mikroflora på huden.

Se video om grundig håndvask (Den er på grønlandsk med dansk undertekst)




Håndvask og håndpleje for børn
Nogle børn kan have sart hud, det er derfor vigtigt at være opmærksom på skånsomme rutiner i forhold til hyppig håndvask.

Korrekt håndvask tager mellem 45-60 sekunder, dvs hænder vaskes med sæbe i ca 15-20 sekunder, skyldes grundigt så alt sæbe kommer af og tørres herefter.

Hyppig håndvask udtørrer huden. Børn bør derfor ofte bruge fugtighedscreme, gerne efter hver håndvask hvis det er muligt - særligt hvis barnet allerede har tørre hænder.

Fremgangsmåde:
  • Vask hænder i lunkent, ikke for varmt vand.
  • Hænderne skal være våde, før sæben påføres.
  • Skyl hænderne grundigt, så de er fri for sæberester (hos mange børn er det særligt håndryggen hvor der kan være sæberester).
  • Dub hænderne tørre efter vask.
  • Brug parfumeret fed fugtighedscreme for at undgå udtørring af hænder.

Information om brugen af håndsprit
Håndsprit kan ikke erstatte en grundig håndvask og vil være mindre effektiv, hvis man ikke har vasket hænder først. Håndvask med vand og sæbe gør, at man fjerner virus og snavs fra hænderne. Dermed fjerner man også det snavs på hænderne, som virus kan overleve i. Derfor skal man f.eks. altid bruge vand og sæbe, hvis der er synligt snavs på hænderne.

Håndsprit slår virus ihjel, men normalt er det faktisk tilstrækkeligt at vaske hænderne. Håndsprit kan dog være et fint supplement efter håndvask, idet håndspritten kan have en god desinficerende effekt. Derudover kan det være fint at bruge håndsprit, hvis man ikke umiddelbart har mulighed for at vaske hænder med vand og sæbe.

Håndsprit er som udgangspunkt mere skånsomt for huden end en håndvask. Når man vasker hænder, udtørrer du nemlig huden. En håndsprit, der er tilsat Glycerin, fugter derimod huden.

Håndsprit er hovedsageligt et vigtigt arbejdsredskab i f.eks. Sundhedsvæsenet, hjemmeplejen og på alderdomshjem, hvor der ofte er større risiko for smittespredning, og hvor personalet vasker hænder mange gange om dagen.

Kilde: Statens Serum Institut


Rengøring og tøjvask
Hjemme og på arbejde bør du jævnligt rengøre overflader, flere har kontakt med – fx håndtag, låger, stikkontakter, toilettræk, håndvask, computertastatur med videre (kontaktflader).

Én kan nemlig afsætte smitte på kaffekanden, andre kan få det på fingrene og så fx gnide virus i øjet.

Udskift dagligt håndklæder – undgå at dele håndklæde med andre (vaskes ved minimum 80 grader)

Anvend almindelige rengøringsmidler.

Eventuel rengøringshjælp må ikke komme i hjemmet.

Tøjvask kan foregå som vanligt, hvis man har egen vaskemaskine.

Affaldshåndtering
Affald håndteres som vanligt.


Rengøring, hvis du er testet positiv for COVID-19
  • at du dagligt gør rent og husker at få kontaktpunkterne* med.
  • Hvis der er flere i din hustand, anbefales også daglig almindelig rengøring, og at den smittede selv rengør (vand + sæbeklud eller evt. desinfektionsservietter beregnet til overflader) berørte kontaktpunkter* hver gang badeværelset er brugt samt andre kontaktpunkter efter berøring.
*Kontaktpunkter er alle de steder, der berøres med hænder (håndtag, stikkontakter, toiletknap, køleskabsgreb, skabsgreb, vandhanegreb, toiletsæde, greb i brusebad osv.)

Vasketøj
  • Er man smittet med COVID-19, så anbefales det i eget hjem at vaske sit tøj på minimum 60 grader så vidt det tåler det. Ellers brug noget tøj, som tåler vask ved højere grader. Undertøj, sengelinned, karklude og håndklæder vaskes i minimum 80 grader . Det anbefales i øvrigt, at aftørre gummiring og låge på vaskemaskinen dagligt.
  • For institutioner gælder, at de følger deres generelle anbefalinger for vask af tøj med smitstof. Det kan overvejes af ledelsen, hvis der er meget, som ikke kan vaskes på et højt antal grader at anvende vaskepulver tilsat detergent, som dræber virusser og bakterier.
  • Ved håndtering af urent vasketøj gælder, at man anvender handske og udfører håndhygiejne efter aftagning af handsker.

Brug af maske
Der anbefales ikke brug af masker til borgere, der ønsker at undgå smitte med COVID-19. Maskerne kan faktisk ende med at være en smittekilde, hvis de ikke benyttes og håndteres korrekt. Det skyldes, at smitten kan sætte sig på maskens yderside. Der er et begrænset antal masker til rådighed. Det anbefales derfor, at masker kun bruges af sundhedspersonale og potentielt smittede.

Hvis borgerne alligevel ønsker at benytte masker, så anbefaler WHO følgende:
  • Placer masken, så den dækker hele mund- og næseregionen.
  • Når du tager den af, så sørg for du ikke rører ydersiden, hvor masken kan være inficeret af virussen.
  • Når masken er brugt én gang, så smid den væk i en lukket skraldespand. Masken skal ikke genbruges.
  • Udskift masken, hvis den bliver fugtig eller våd.
  • Husk håndvask med vand og sæbe samt efterfølgende håndsprit, når du har rørt ved masken.

Kilde: Statens Serum Institut og WHO.int


Hvordan gør jeg min bil (taxa) ren, hvis jeg har kørt med en person, der er testet positiv for COVID-19?
  • Almindelig rengøring med vand og sæbe – om muligt med desinficer kontaktpunkter i bilen, hvor den smittede har rørt, med overfladeinfektionsmiddel (sprit)
  • Hvis der er tale om et IKKE verificeret tilfælde, brug samme regelsæt, da man smitter indtil 2 dage før egentlig symptomdebut og /eller hvis personen har symptomer på COVID-19

Forebyg smitte
Vask dine hænder:
  • Efter host eller nys
  • Når du tager dig af syge
  • Før, under og efter tilberedning af mad
  • Før du spiser
  • Efter toiletbesøg
  • Når dine hænder er synligt beskidte
  • Når man har håndteret dyr

4) Spørgsmål og svar til børnefamilier

At få hverdagen til at hænge sammen lige nu, kan være noget af en udfordring. Især for børnefamilier. Derfor har vi samlet nogle spørgsmål og svar, som forhåbentligt kan hjælpe.

Børn og frygt
Hvad skal jeg sige til børnene?
Snak med dem om bekymringerne i børnehøjde, og hvorfor det er, at vi lige nu har lidt flere regler end normalt. De fleste, der bliver smittet med coronavirus vil opleve et mildt forløb. Hvis man er ældre eller syg i forvejen, kan det blive alvorligt. Men vi har et rigtig godt sundhedsvæsen og dygtige læger til at hjælpe folk med at blive raske igen. Hvis børnene er lidt større, kan man se og snakke om børnenyheder sammen.

Hvad skal jeg sige, der sker, hvis børnene ikke overholder reglerne?
Snak om hvorfor og hvordan man skal beskytte sig.

Hvad gør jeg, når mit barn savner venner og bedsteforældre rigtig meget?
Ring sammen så tit I har muligheden, f.eks med videoopkald og send eventuelt små breve til hinanden.


Børn og bedsteforældre
Hvor går grænsen for, hvornår man skal stoppe med at se bedsteforældre?
Hvis bedsteforældre er kronisk syge – så ingen besøg. Jo ældre bedsteforældrene er, jo større risiko har bedsteforældrene for alvorlig sygdom. Selvom ældre føler, at de har et godt helbred, er immunforsvaret svagere, end da de var unge.


Hygiejne?
Hvor tit og hvornår skal de vaske hænder?
Ofte – en god regel er, hver gang man går ind og ud af hjemmet og inden spisetid.

Nogle børn kan have sart hud, det er derfor vigtigt at være opmærksom på skånsomme rutiner i forhold til hyppig håndvask.

Korrekt håndvask tager mellem 45-60 sekunder, dvs hænder vaskes med sæbe i ca 15-20 sekunder, skyldes grundigt så alt sæbe kommer af og tørres herefter.

Hyppig håndvask udtørrer huden. Børn bør derfor ofte bruge fugtighedscreme, gerne efter hver håndvask hvis det er muligt - særligt hvis barnet allerede har tørre hænder.

Fremgangsmåde:
  • Vask hænder i lunkent, ikke for varmt vand.
  • Hænderne skal være våde, før sæben påføres.
  • Skyl hænderne grundigt, så de er fri for sæberester (hos mange børn er det særligt håndryggen hvor der kan være sæberester).
  • Dub hænderne tørre efter vask.
  • Brug parfumeret fed fugtighedscreme for at undgå udtørring af hænder.

Hvor meget skal jeg rette på mine børn (fx ingen næse-pilleri, gå i bad, røre ved hinanden)?
Fokuser på de generelle råd om håndvask og nys/host i ærmet.

Hvor tit skal jeg gøre rent på børneværelset - og i resten af huset?
Oftere end du plejer, særligt nu hvor I er mere hjemme og tættere sammen.


Syge børn og forældre
Jeg har coronavirus og kan ikke tage mig af mit barn. Hvad gør jeg?
Hvis muligt - få hjælp af venner og familie eller andre, som tilbyder det.

Mit barn har symptomer på coronavirus. Hvordan taler vi om det?
Det er vigtigt at tale om de bekymringer, det kan give. De fleste, der bliver smittet, vil opleve et mildt forløb. Men for ældre og kronisk syge, kan det blive alvorligt.

Er mit barn med astma i risikogruppen?
Hvis hun har svær astma, ja. Ved velbehandlet astma, Nej.

Kan børn smitte, selvom de ikke virker syge?
Jo flere symptomer man har, jo mere smitter man. Hvis børnene ikke har symptomer, skal der ret meget til før, at de smitter.


Delebørn
Hvad er retningslinjerne for deleforældre?
Det er ok, at børnene opretholder normalt samvær – men hvis børnene får symptomer, skal de blive hos den ene forælder.

Mine eksmand/-kone er lige kommet hjem fra rejse, skal vedkommende testes inden samvær?
Vedkommende skal holde sig hjemme i 14 dage, og vi anbefaler at man udskyder samværet til de to uger er gået.


Artikler på Unicef.gl, som du også kan læse
Links går videre til unicef.gl

Sådan taler du med dit barn om coronavirus


Sygdommen coronavirus (COVID-19): Det, forældre bør vide
Sådan kan du beskytte dig selv og dine børn


Hvordan lærere og pædagoger kan tale med børn om coronavirus (COVID-19)
Tips til alderssvarende samtaler med børn for at berolige og beskytte dem


Alt, du behøver at vide om at vaske dine hænder og beskytte dig mod coronavirus (COVID-19)
Du kan beskytte dig selv og dine kære ved at vaske hænder


5) Ny coronavirus (Covid-19), madvarer og dyr

Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland (VFMG) er underlagt selvstyrets Departement for Fiskeri, Fangst og Landbrug. Lovgrundlaget for VFMGs arbejde er både grønlandsk og dansk. I Danmark er al information om ny coronavirus (Covid-19) pandemien samlet hos politiet, https://politi.dk/coronavirus-i-danmark (åbnes i et nyt vindue). De veterinære forhold er i Danmark samlet og forklaret yderligere hos fødevarestyrelsen, https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Coronavirus-(COVID-19).aspx.

Nedenfor kan du læse om Covid-19, mad og dyr. Alle informationer kommer fra de danske myndigheders hjemmesider, som kan findes ved at benytte links nedenfor, eller de mere generelle links ovenfor.

Generelt gælder, at man ikke bliver smittet med Covid-19 fra madvarer, kæledyr eller andre dyr. Smitte foregår fra menneske til menneske. Smitten begrænses ved at følge landslægens anbefalinger.

Køkkener i institutioner, skoler og restauranter/cafeer og lignende
Generelt gælder det, at der ikke er rapporter om smitte med Covid-19 via madvarer eller madvareemballager. Det anbefales, at der er ekstra fokus på de områder, hvor kunder selv håndterer madvarer f.eks. Bland-selv slik, skabe med brød og kage, salatbar/buffet. Her bør der gøres rent hyppigt og det skal sikres, at kunderne bruger handsker, skeer eller tænger til at tage med osv. Desuden skal virksomheden være opmærksom på at, er der ofte en tendens til at ske en forsamling af mennesker i disse områder.

https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Corona-og-foedevarer-for-virksomheder.aspx (åbnes i et nyt vindue)

https://politi.dk/coronavirus-i-danmark/koeb-af-foedevarer (åbnes i et nyt vindue)

Sørg for at holde den sædvandlige gode hygiejne, når du håndterer madvarer.

https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/K%C3%B8kkener-i-institutioner-og-skoler.aspx (åbnes i et nyt vindue)

Som en ekstra foranstaltning i denne særlige corona-situation anbefaler VFMG at medarbejdere, der kommer i direkte kontakt med spiseklare madvarer, fx sushi, salater, pølser og lignende skal bære handsker.


For borgere (madvarer, indkøb og tilberedning)
Der er ingen rapporter om smitte med Covid-19via madvarer eller madvareemballager.

Det anbefales generelt, at du altid holder en god hygiejne i køkkenet, herunder skyller frugt og grønt og vasker dine hænder regelmæssigt. Fx er det altid en god idé at vaske hænder før du tilbereder mad, og før du spiser.

https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Corona-og-foedevarer-for-borgere.aspx (åbnes i et nyt vindue)

Det anbefales at kunder efterlever butikkens/virksomhedens henstillinger vedr. hygiejne og benytter de værnemidler, som stilles til rådighed. Desuden er det kundens ansvar at holde afstand og følge den rådgivning, der gives af Landslægeembedet.


Dyr og ny coronavirus
På verdensplan er der rapporteret om ganske få, meget sjældne tilfælde af smitte med Covid-19 til hund og kat. Men der er ingen bevis for, at kæledyr kan sprede Covid-19 til mennesker.

Det anbefales dog, at mennesker, der er syge med Covid-19, begrænser kontakten med dyr, indtil der er mere information på området. Hvis det er muligt, skal du lade et andet medlem af din husstand passe dine dyr, mens du er syg.

https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Coronavirus-og-k%C3%A6ledyr.aspx (åbnes i et nyt vindue)

Der er ikke konstateret ny coronavirus hos vilde fugle eller lavet undersøgelser, der viser, at migrerende fugle kan bære smitten med sig. Ifølge World Organisation for Animal Health (OIE) viser foreløbige undersøgelser, at fjerkræ ikke er modtagelige for ny coronavirus infektion (https://www.oie.int/scientific-expertise/specific-information-and-recommendations/questions-and-answers-on-2019novel-coronavirus/) (åbnes i et nyt vindue - siden er på engelsk)


6) Flere spørgsmål og svar

Hvad er den overordnede inddæmningsstrategi?
Formålet ved at forsøge at inddæmme COVID-19 er at forsinke smittespredningen i samfundet.

Når der sker smittespredning i samfundet, kan smitte mindskes med forskellige foranstaltninger. Det skal medføre, at antallet af smittede spreder sig over længere tid.

Målet er at undgå en situation, hvor antallet af personer med COVID-19 der kræver behandling overstiger behandlingskapaciteten i Sundhedsvæsenet.

Sundhedsvæsenet har større mulighed for at håndtere opgaven, hvis man kan sprede antallet af smittede over en længere periode.

En styring og inddæmning af spredningen af COVID-19, giver Sundhedsvæsenet mulighed for og tid til at følge med i forhold til behandlingen af smittede. Strategien kan ikke fuldstændig forhindre smitten.

Hvis spredning af virus er ukontrolleret og foregår uden forsøg på inddæmning, vil der være mange smittede på samme tid og sundhedsvæsenet vil ikke have kapacitet til at behandle alle.

Derfor beder vi alle om at følge de gældende anbefalinger og støtter op om en inddæmning af spredning af COVID-19.

Graf DK
Hvad gør de grønlandske sundhedsmyndigheder?
Epidemikommissionen i Grønland er blevet nedsat og koordinerer beredskabet. Der er lavet planer for håndtering af situationer, hvor der opstår mistanke om smitte med ny coronavirus hos en borger.

Landslægen orienteres løbende af danske og udenlandske myndigheder og opdateres derfor fortløbende om forhold af betydning i det grønlandske beredskab.


Er det forsat muligt at sende og modtage post?
Det er fortsat muligt at sende og modtage post internt i Grønland og til og fra udlandet. Der kan dog være forsinkelser, fordi der er færre flyvninger.