airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Risikogrupper og særligt sårbare

Sundhedsmyndighederne har udarbejdet nedenstående vejledning, der indeholder gode råd og særlige forholdsregler.

Nogle grupper er særligt udsatte for at blive alvorligt syge, hvis de smittes med ny coronavirus/COVID-19. Det gælder for

Personer med høj alder
Risikoen for ældre må ikke alene baseres på alder. Den enkelte ældres risiko for et alvorligt sygdomsforløb med COVID-19 afhænger i væsentlig grad af, hvor rask, frisk og rørig, man er, om ens funktionsniveau er godt og af ens fysiske formåen og aktivitet, fx om man går ture, cykler eller tilsvarende. Det betyder også noget, om man vanligvis kan klare sig i eget hjem.

Dette skal vurderes og vægtes med højere værdi end den faktiske alder, og risikoen med alderen stiger formentlig mere ved forekomsten og eventuel forværringen af kronisk sygdom end af stigningen i alder i sig selv. Eksempelvis er en rask 75-årig uden kronisk sygdom i mindre risiko for et alvorligt forløb end en 62-årig med hjerte-karsygdom og diabetes, ligesom en fysisk aktiv 79-årig, der vanligvis klarer sig selv må forventes at være i mindre risiko for et alvorlig sygdomsforløb end en 74-årig med lungesygdom og begrænset fysisk formåen.

Det er veldokumenteret, at følgende – som dog skal anskues i sammenhæng med ovenstående – er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb:
  • Personer over 70 år og særligt personer over 80 år
  • Personer over 65 år og samtidig forekomst af en eller flere kroniske sygdomme

Beboere i plejebolig/alderdomshjem
Beboere i plejebolig/alderdomshjem vurderes at være i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb med COVID-19 baseret på kombinationen af høj alder, typisk en eller flere kroniske sygdomme og nedsat funktions- og aktivitetsniveau.


Personer med overvægt
Risikoen ved overvægt skal også ses i sammenhæng med den samtidige tilstedeværelse af andre kroniske sygdomme, som fx ved overvægt kan være diabetes eller hjertekarsygdom.

Det er veldokumenteret at følgende er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb:
  • Personer med svær overvægt med BMI over 35
  • Personer med svær overvægt med BMI over samtidig kronisk sygdom

Personer med visse sygdomme eller tilstande
  • Svær hjertekarsygdom
  • Svær lungesygdom – herunder tuberkulose
  • Lungekræft og udbredt (metastatisk) kræft uanset kræfttype
  • Kronisk nyresygdom med nedsat nyrefunktion
  • Kronisk leversygdom med komplikationer
  • Dårligt reguleret diabetes, uanset diabetes-type – især opmærksomhed ved samtidig svær overvægt, hjertekarsygdom eller svær nyresygdom
  • Tilstande med nedsat næringstilstand og påvirket almentilstand
  • Muskulære, neuromuskulære og neurodegenerative sygdomme og tilstande, der medfører nedsat hostekraft eller problemer med at komme af med slim fra luftvejene
  • Fremskreden demenssygdom og personer med let til moderat kognitiv svækkelse og samtidig høj alder og kormorbiditet
  • Sygdomme med nedsat immunforsvar
  • HIV-positive med udtalt immundefekt
  • Immunhæmmende behandling
  • Transplantation foretaget inden for de seneste seks måneder

Visse børn med kronisk sygdom
Visse børn med kronisk sygdom eller særlige tilstande han have en øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb, typisk børn, der under omstændigheder uden epidemi med COVID-19, også har særlige foranstaltninger fx særlige forhold i forbindelse med skolegang eller pasning i dagtilbud.

Disse børn har sygdomme eller tilstande, der vanligt følges i sundhedsvæsenet, og får derigennem individuel vurdering og rådgivning.


Personer uden fast bopæl
Ingen eller lav boligstandard, lille eller ingen adgang til hygiejnefaciliteter og vanskelighed ved at holde fysisk afstand på herberg mv medfører en øget risiko for smitte.

Personer uden fast bopæl har endvidere ofte kronisk sygdom, særligt infektionssygdomme som hepatitis og tuberkulose, KOL mv. Kombinationen af øget smitterisiko og forekomst af kronisk sygdom hos personer uden fast bopæl medfører en øget risiko for alvorligt sygdomsforløb.


Gravide
Gravide kan være mere modtagelige over for infektioner. Gravide har dog samme sygdomsmønster som den øvrige befolkning, dvs. det er ikke påvist, at gravide har en øget risiko for at få et alvorligt sygdomsforløb med COVID-19 eller har en øget dødelighed. Tilsvarende er heller ikke påvist for det ufødte barn.

Der er dokumentation for, at nogle gravide, der indlægges med COVID-19 i 3. trimester, forløses ved kejsersnit før tid, og at barnet hermed fødes før terminen med de dertil hørende risici.

Ud fra et hensyn til det ufødte barn, men også til den gravide, betragters gravide som en risikogruppe i forhold til COVID-19.


Jeg er pårørende til en person, som tilhører en særlig risikogruppe – hvordan skal jeg forholde mig?
Som pårørende til en person i en særlig risikogruppe er det helt naturligt, at man kan blive bekymret. Generelt anbefaler vi, at man er ekstra påpasselig med at overholde de generelle råd:
  • Vask dine hænder tit
  • Host eller nys i dit ærme
  • Undgå at spytte – da det kan være smittekilde for andre
  • Begræns fysisk kontakt
  • Vær opmærksom på rengøring i hjemmet, herunder at lufte ud
  • Undgå at være steder med tæt kontakt til mange mennesker

Er man pårørende til en person i særlig risiko for alvorlig sygdom, anbefaler vi, at man begrænser besøg og fysisk kontakt mest muligt. I stedet kan man aftale hyppige telefonopkald eller videoopkald.
Vi opfordrer også til, at man overvejer hvordan man kan hjælpe fx med indkøb eller kørelejlighed, så din pårørende ikke behøver at gå ud og risikere at udsætte sig selv for smitte.

Hvis man bor sammen med en person som er i særlig risiko, fx partner eller barn, anbefaler vi at man i særlig grad følger de generelle råd i forhold til at begrænse smittespredning.

Vær ekstra opmærksom på håndhygiejne og vær særlig påpasselig med hygiejne og rengøring i hjemmet.
Hold ekstra øje med om du udvikler symptomer. Hvis du udvikler symptomer på covid-19, bør du isolere dig fra dine pårørende og ringe til sundhedsvæsenet med henblik på vurdering.

Kilde: Sundhedsstyrelsen og Departementet for Sundhed


Hvad skal du gøre, hvis du tilhører en særlig risikogruppe?

Hvis du tilhører en særlig risikogruppe
Hvis du tilhører en særlig risikogruppe, anbefaler sundhedsmyndighederne, at du i særlig grad overholder de generelle hygiejneråd og råd om færden i samfundet.
  • Vask dine hænder tit eller brug håndsprit. Vær især opmærksom, når du har været ude blandt andre mennesker, før du skal spise m.v.
  • Host eller nys i dit ærme – ikke i dine hænder.
  • Brug handsker hvis du går ud.
  • Har du tegn på sygdom, også kun lette symptomer, så bliv hjemme indtil du er rask.
  • Mindsk den fysiske kontakt (håndtryk, kram og kys) og undgå sociale aktiviteter.
  • Undgå midlertidigt fritidsaktiviteter/sociale aktiviteter, hvor der er tæt kontakt med andre mennesker (f.eks. indkøb, shopping, fitness, kor, gymnastikhold, bridgeklub, familiearrangementer, besøg/besøg fra børnebørn).
  • Bed andre om at vise hensyn.


Tag særlige forholdsregler
Sundhedsmyndighederne anbefaler derudover, at du tænker over, hvordan du kan beskytte dig selv mest muligt mod at blive smittet.
  • Bliv hjemme i den udstrækning, det er muligt.
  • Undgå steder med mange mennesker. Vi fraråder f.eks. at du bruger offentlige transportmidler særligt i myldretiden.
  • Sørg for ekstra god håndhygiejne. Vask dine hænder grundigt, hvis du f.eks. har rørt ved håndtag og når du kommer hjem.
  • Overvej at anvende handsker, når du går ud.
  • Undgå at røre næse, mund og øjne, hvis du ikke har rene hænder, da virus typisk smitter fra hænderne til slimhinderne i næse, mund og øjne.
  • Hold afstand til andre mennesker, især hvis de ser ud til at være syge. Dråber fra hoste og nys spreder sig i luften på 1-2 meters afstand, hvorfra de kan smitte andre. De bliver dog ikke hængende i luften længe.


Hvornår skal jeg være ekstra opmærksom?
Ring til din lokale sundhedsenhed, hvis du oplever:
  • Nyopstået hoste
  • Feber
  • Vejrtrækningsbesvær
  • Sygdom over flere dage
  • Manglende bedring
  • Forværring af symptomer

Det er vigtigt, at du ringer først og ikke møder op ved din lokale sundhedsenheder, da du her kan smitte andre. Kontakt oplysninger findes her


Hvis du har spørgsmål om coronavirus (COVID-19), kan du enten ringe eller skrive til:

Hotline: 80 11 00
E-mail: corona@nanoq.gl

Henvendelser bliver besvaret alle 7 af ugens dage mellem 08:00-16:00.

For børn og unge
Er du bekymret og har brug for at snakke med en voksne? Du kan få hjælp fra Tusaannga.

SMS: 1899
Hotline: 80 11 80

Du kan kontakte Tusaannga alle ugens dage mellem 08:00 - 22:00

Telefonliste til sundhedscentre

Se listen her