airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Hjemmekarantæne

Formålet med hjemmekarantæne er at minimere smitterisiko uden for hjemmet.

Tiltag er primært rettet mod den karantæneramte.

Opdateret: 4. maj 2020

Hjemmekarantæne
Så længe du er i hjemmekarantæne (og du ikke er testet positiv for COVID-19), bør du fortrinsvis forblive i dit hjem. Du må gerne gå ud, men bør så vidt muligt undgå kontakt til andre mennesker. En hjemmekarantæne varer 14 dage fra det tidspunkt, du har haft kontakt til en smittet person.

Hjemmekarantæne er primært rettet mod:
  • Personer som rejser til Grønland
  • Tætte kontakter til en person som er i hjemmeisolation, dvs. en person som er ved at blive testet for COVID-19 pga. mistanke om smitte eller som er testet positiv for COVID-19.

Indrejsende til Grønland
Alle personer, som ankommer fra udlandet, herunder Danmark, forventes at være i hjemmekarantæne i 14 dage. De 14 dage regnes fra den dag man ankommer til destinationen. Hjemmekarantænen ophører ikke efter 5. dagstesten.

Hjemmekarantæne gælder ikke for den øvrige husstand, hvis man kan undgå tæt fysisk kontakt og har fokus på god hygiejne.

Tætte kontakter til en person i hjemmeisolation
Alle tætte kontakter til en person som er under mistanke for at være smittet med COVID-19-, eller som er testet positiv for COVID-19 forventes at være i hjemmekarantæne i 14 dage.

De 14 dage regnes fra den dag man sidst havde tæt kontakt til den potentielt smittede person.

Hvis en person er blevet testet som led i en stikprøveundersøgelse vil personen være i hjemmeisolation indtil prøvesvaret foreligger. I den periode er det ikke nødvendigt for personens husstand at være i hjemmekarantæne.

Tætte kontakter er:
  • Personer fra samme husstand som en person, der er testet positiv for COVID-19
  • Personer med der har haft direkte fysisk kontakt (fx givet hånd) til en person der er testet positiv for COVID-19
  • Personer som har haft ubeskyttet direkte kontakt med smittefarlige sekreter fra en personder er testet positiv for COVID-19. Det vil sige at personen fx er blevet hostet på, har berørt brugt lommetørklæde m.v.
  • Personer med tæt kontakt “ansigt-til-ansigt” inden for 2 m i mere end 15 minutter, fx samtale med en person der er testet positiv for COVID-19
  • Personer som har været i et lukket miljø - fx et klasseværelse, mødelokale m.v. - i mere end 15 minutter og med mindre end 2 m afstand fra person som er testet positiv for COVID-19
  • Sundhedspersonale og andre som har deltaget i plejen af en patient med COVID-19, og som ikke har benyttet værnemidler på de foreskrevne måder
  • Passagerer i et fly siddende 2 sæder til alle sider inkl. den modsatte side af gangen fra en person der er testet positiv for COVID-19, samt personale, der har håndteret den pågældende sektion i flyet.

Symptomer
Ved hjemmekarantæne skal du specielt være opmærksom på følgende symptomer:
  • Hoste
  • Feber
  • Træthed
  • Muskelsmerter
  • Snuen
  • Vejrtrækningsbesvær
  • Ondt i halsen
  • Diarré

Hvis du får disse symptomer, skal du ringe til dit lokale sundhedsvæsen. Du vil da blive opfattet som mistænkt smittet med COVID-19, hvilket betyder hjemmeisolation eller indlæggelse (afhængig af din tilstand).

Du vil blive testet, så det kan verificeres eller afvises, om der skulle være tale om sygdom med COVID-19.


Anbefalinger for adfærd uden for hjemmet
  • Begræns din færden uden for hjemmet og undgå tæt kontakt med andre, når du er ude
    • Du må ikke gå på arbejde/uddannelse o.l.
    • Undgå offentlig transport – herunder taxa.
    • Undgå rejser, større forsamlinger, fritidsaktiviteter, som fx besøg i fitness center, biograf o.l.
    • Undgå så vidt muligt indkøb i myldretiden. Gør evt. brug af bofæller, nethandel eller lignende.
    • Du kan lufte din hund, såfremt du undgår kontakt til andre mennesker.
    • Undgå fælles vaskeri/møntvask. Gælder ikke øvrige husstand.
    • Håndhygiejne kan udføres med vådserviet eller håndsprit.

Anbefalinger for adfærd i hjemmet
  • Undgå så vidt muligt besøg
  • Minimer social kontakt i hjemmet (fx kys, fælles madlavning)

Som karantæneramt anses du for at være i lav risiko for at smitte andre. Du og dine husstandsmedlemmer skal have fokus på en god håndhygiejne med vand og sæbe. Hav desuden en god hoste/nyse teknik (i lommetørklæde eller ærme). Håndhygiejne (håndvask) udføres minimum:
  • Efter hoste/nys
  • Efter brug af lommetørklæde
  • Efter toiletbesøg
  • Før måltider
  • Efter I kommer hjem udefra

Rengøring og tøjvask
  • Daglig rengøring med almindelige rengøringsmidler anbefales.
  • Eventuel rengøringshjælp må ikke komme i hjemmet.
  • Tøjvask kan foregå som vanligt, hvis man har egen vaskemaskine.


Affaldshåndtering
Affald håndteres som vanligt.


Hjemmekarantæne gælder ikke for øvrige husstand, hvis man kan undgå tæt fysisk kontakt og har fokus på god hygiejne.
Ved mistanke om smitte med coronavirus (COVID-19) kontakt de nærmeste sundhedsenhed telefonisk

Det er vigtigt, at du ringer først og ikke møder op på sygehuset eller sundhedscentret, da du kan smitte andre.

 Sted Kl. 08.00-16.00 Efter kl. 16.00
 Aasiaat 89 22 11 89 22 11
 Ilulissat 94 32 11 94 32 11
 Ittoqqortoormiit 99 10 11 59 93 21
 Kangaatsiaq 89 43 00 89 22 11
 Maniitsoq 81 32 11 81 32 11
 Nanortalik 61 32 11 61 32 11
 Narsaq 66 12 11 66 12 11
 Nuuk 34 44 00 34 44 00
 Paamiut 68 12 11 68 12 11
 Qaqortoq 64 22 11 64 22 11
 Qasigiannguit 91 12 11 89 22 11
 Qeqertarsuaq 92 12 11 89 22 11
 Qaanaaq 97 10 11 94 32 11
 Sisimiut 86 42 11 86 42 11
 Tasiilaq 98 12 11 98 12 11
 Upernavik 96 12 11 96 12 11
 Uummannaq 95 12 11 95 12 11