airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Hjemmeisolation

Formålet med hjemmeisolation er at forebygge smitte til personer uden for hjemmet samt til eventuelle andre beboere i husstanden.

Opdateret: 12. maj 2020

Hjemmeisolation
Hjemmeisolation vil komme i betragtning hos borgere, som på trods af mistænkt eller verificeret smitte med COVID-19, er raske nok, til at være hjemme og til at eventuelt blive behandlet hjemme.

Samboende til en hjemmeisoleret betragtes som værende i hjemmekarantæne såfremt der ikke er mulighed for at leve adskilt.

Hjemmeisolation betyder, at du skal holde dig hjemme og ikke må forlade dit hjem.


Øvrige forudsætninger for hjemmeisolation
  • At du ikke forlader matriklen.
  • At du undgår social kontakt til samboende.
  • At du har adgang til separat værelse.
  • At du så vidt muligt har adgang til separat toilet og badefaciliteter.
  • At der ikke er øget risiko for kompliceret sygdom hos samboende.
  • At øvrige husstandsmedlemmer har givet samtykke til isolation i hjemmet.

Under hjemmeisolation skal du være opmærksom på, om symptomer forværres. Kontakt da dit lokale sundhedsvæsen telefonisk.


Anbefalinger
  • Undgå tæt kontakt til husstandsmedlemmer.
  • Hvis du undtagelsesvist opholder dig i samme rum som øvrige husstandsmedlemmer, bæres maske.
  • Sov i separat værelse.
  • Hvis muligt anvendes eget bad og toilet.
  • Brug kun egne håndklæder.
  • Hav en god hoste/nyse teknik (i lommetørklæde eller ærme).
  • Udfør hyppigt håndvask.
  • Udfør altid håndvask:
    • Efter hoste/nys
    • Efter brug af lommetørklæde
    • Efter toiletbesøg
    • Før måltider


Rengøring og tøjvask
  • Daglig rengøring med almindelige rengøringsmidler anbefales af toilet/bad og køkken samt det/de rum, som den syge opholder sig i. Såfremt der er fælles toilet og bad, rengør den smittede efter sig selv.
  • Håndklæder, sengelinned samt undertøj vaskes på min. 80 °C. Det øvrige tøj vaskes så vidt muligt på min. 60 °C.


Affaldshåndtering
  • Affald emballeres og håndteres som vanligt.
  • Håndhygiejne udføres efter kontakt med affald.
  • Affald bortskaffes med hjælp efter aftale.


Ophør af hjemmeisolation
Hjemmeisolationen ophører ved påvisning af et negativt podningssvar. Hvis man har rejst uden for Grønland eller har haft tæt kontakt til en person med COVID-19, er man i hjemmekarantæne til 14. dag efter indrejse eller sidste kontakt med en person med COVID-19.

Hvis man har fået påvist positivt podningssvar ophører hjemmeisolationen 3 døgn efter symptomophør, dog minimum 8 dage efter symptomdebut.