Nyheder

21-03-18

International TB dag d. 24 marts – vejen mod udryddelsen af tuberkulose

Den 24. marts er international tuberkulosedag, hvor Verdenssundhedsorganisationen WHO opfordrer verdens lande til at stå sammen om at bekæmpe tuberkulose. Også her i landet markeres dagen.

Der har i de sidste årtier på globalt plan været betydelige fremskridt i bekæmpelsen af tuberkulose. På trods af dette er sygdommen stadig i toppen af listen over infektionssygdomme som dræber. WHO antager at der dør ca. 4.500 mennesker om dagen af tuberkulose. I 2017 blev 10,4 millioner mennesker syge. Samtidig er tuberkulose, som ikke kan behandles med de almindelige lægemidler mod tuberkulose, en stigende udfordring.

WHO sætter i år fokus på vigtigheden af, at nogle vil lede arbejdet for en tuberkulose-fri verden. Dette skal tænkes helt bredt, så alle personer på det politiske niveau, NGO´er og TB patienter, kan indgå i et fælles engagement for at forebygge og bekæmpe tuberkulosen.

I Grønland er vi i gang med at udføre den nyeste Tuberkulosestrategi for 2017-21. Den har som mål at udrydde tuberkulose inden 2050 og halvere forekomsten inden år 2025 til 72 tuberkulose-tilfælde pr. 100.000 indbyggere. I 2017 var der 107 tilfælde pr. 100.000 indbyggere. At lykkes med at opnå strategiens mål kræver ledelsesmæssig forankring, samarbejde på tværs af institutioner og organisationer og et velkvalificeret sundhedsvæsen.

Sundhedsvæsenet forbedrer i år organiseringen af arbejdet med tuberkulose med regionale tuberkulose sygeplejersker i hele Grønland. De skal i samarbejde med det landsdækkende tuberkuloseteam og lokale tuberkulose nøglepersoner implementere tuberkulosestrategien i hele landet. 

Sundhedsvæsenet kan dog ikke forebygge eller bekæmpe tuberkulose alene. Det er også afgørende at der samarbejdes på tværs af institutioner og organisationer, idet sygdommen ikke kun er en medicinsk problem, da sygdommen er så tæt koblet til de sociale forhold og levevilkår, herunder boligforhold og sanitære forhold.

Alle kan få tuberkulose, men det er vigtigt at identificere de grupper, som er i særlig risiko for både smitte og udvikling af sygdom. Dette er en del af den grønlandske strategi. Der vil derfor fremover blive tilbudt TB screening i Anstalter og til borgere i misbrugsbehandling hos Allorfik. Der vil derudover blive udviklet et samarbejde med relevante aktører i samfundet for løbende at identificere grupper i særlig risiko.

Det er også vigtigt at man som borger kender symptomerne på tuberkulose og henvender sig til sundhedsvæsenet hvis man oplever disse. Gå derfor ind på www.tuberkulose.gl og læs om symptomerne og deltag i quizzen om tuberkulose.

Den 24. marts kl. 16 vil der blive udtrukket en vinder af quizzen. Derudover kan du på tuberkulosedagen, eller i dagene omkring, i forskellige byer møde TB nøglepersoner som fortæller om symptomer og udfører lokale konkurrencer. Disse arrangementer vil blive annonceret lokalt.

 

3. januar 2018

Ny dødsattest til brug i Grønland

Den 1. januar 2018 blev en ny dødsattest taget i brug i Grønland. De hidtigt anvendte danske dødsattester udgår og bør ikke længere anvendes. Se nærmere ►her.

 

21. december 2017

Nye retningslinjer for transport af lig internt i Grønland og ud af landet  - se ►pressemeddelse

Landslægen har, i samarbejde med politiet, sundhedsledelsen og Departementet for sundhed gennemgået reglerne for transport af lig internt i Grønland og ud af landet.

Der er i de senere år fremkommet gode alternativer til de tunge zinkkister, som hidtil har været anvendt. Der er nu åbnet op for, at de nye alternativer kan tages i brug her i landet.

Der er udarbejdet et notat med nærmere beskrivelse af mulighederne: ►Klik her

Er der spørgsmål til notatet kan de stilles til Landslægeembedet på mailadressen nun@nanoq.gl, på telefon 345192 eller evt. på vagttelefonen, 553561.

BEMÆRK, at de nye retningslinjer ikke gælder ved transporter fra Danmark til Grønland da det er reguleret af danske regler. Vi arbejder på at få disse regler ændret. 

21. december 2017

Revideret notat om "Regionslægers retslige opgaver og samarbejde med politiet"

I samarbejde med politiet og sundhedsledelsen har Landslægeembedet revidere notatet "Regionslægers retslige opgaver og samarbejde med politiet". Notatet er en opdateret vejledning til de fagområder, hvor regionslæger har samarbejdsrelationer og opgaver for politiet. Notatet beskriver følgende områder:

1. Opgaver i forbindelse med dødsfald

2. Retsmedicinske personundersøgelser

3. Undersøgelse af frihedsberøvede personer, som politiet ønsker detentionsanbragt

4. Udtagelse af spiritusprøver og andre undersøgelser for påvirkethed

5. Politiattester i voldssager

6. Vejledende psykiatrisk undersøgelse med henblik på vurdering af indikation for mentalundersøgelse

Vejledningen kan ses her: ►Regionslægers retslige opgaver og samarbejde med politiet

Er der spørgsmål til notatet kan de stilles til Landslægeembedet på mailadressen nun@nanoq.gl, på telefon 345192 eller evt. på vagttelefonen, 553561.

 

11-08-2017

WHO rapport om TB indsatsen i Grønland

Naalakkersuisoq for Sundhed tog i sommeren 2016 initiativ til at invitere WHO på besøg på grund af den fortsat høje forekomst af Tuberkulose i Grønland.

En ekspertgruppe bestående af repræsentanter fra WHO, Statens Serums Institut og Dansk Lungeforening, besøgte sammen med Landslægeembedet, Departementet for Sundhed og Sundhedsvæsenet: Tasiilaq, Kulusuk, Nuuk og Rubinminen ved Aappaluttog: De undersøgte de grønlandske forhold og muligheder for at bedre forebyggelse og bekæmpelse af Tuberkulose i landet.

Nu har WHO-gruppen udgivet en rapport med anbefalinger til den fremtidige TB indsats. Anbefalingerne inddrages i den kommende TB strategi for 2017-21.

Der lægges vægt på at det vigtigste er vedvarende fokus på Tuberkulose både på det politiske niveau og i befolkningen.

  • Dertil er tidlig diagnose og effektiv medicinsk behandling essentiel for bekæmpelsen af sygdommen.
  • Det er fortsat væsentligt at undervise og vejlede sundhedsprofessionelle, samt udføre forskning, så sygdommen kan diagnosticeres og behandles på så tidligt et stadie som muligt, hvorved smittespredning kan nedsættes.
  • Dertil anbefales, at udføre systematisk kontaktopsporing og at udvikle målrettede screeninger af befolkningsgrupper, som kan være i særlig risiko for smitte og udvikling af sygdom.
  • Der anbefales at udvide overvåge af Tuberkuloseforekomsten til at omfatte sociale determinanter, der kan beskrive de særlige forhold i Grønland
  • Det er også afgørende at samarbejde på tværs af institutioner og organisationer idet sygdommen er en socialmedicinsk sygdom, som ikke kun kan bekæmpes af sundhedsvæsenet

Rapporten er at finde på ►http://www.euro.who.int/en/health-topics/communicable-diseases/tuberculosis/publications/2017/tuberculosis-prevention,-control-and-care-in-greenland.-report-of-a-review-mission-2016

 

22. maj 2017

Sådan undgår du at blive smittet med trikiner! 

Hvis du koger eller steger dit kød i lang tid, er der ingen risiko for smitte! 

Hvordan skal kødet behandles:
Under tilberedning af kødet skal temperaturen i midten af kødet komme op på mindst 75 grader Celsius.

Kød, der er varmebehandlet korrekt, har en grå eller gråbrun farve.

I Grønland vil frysning eller tørring af kød ikke dræbe trikinlarver, fordi larverne har tilpasset sig et koldt og tørt klima.

Trikinose i Grønland:
Trikinose er en sygdom, som overføres fra dyr til mennesker.
I arktiske egne fremkaldes sygdommen af rundormen Trichinella spiralis var. nativa.
Larverne kan være indkapslet i musklerne hos pattedyr, der lever i havet og på landjorden.
I Grønland findes larverne oftest hos isbjørne, hvalrosser, sæler, slædehunde og ræve. Der er ikke diagnosticeret trikiner hos andre pattedyr i Grønland.

Når et menneske spiser trikininficeret kød, der ikke er tilstrækkeligt varmebehandlet, frigør de indkapslede larver sig i mavesækken. Larverne gennemgår en udvikling og formerer sig i menneskets mavesæk og tarm, og herefter spreder larver sig rundt i kroppen. Til sidst sætter larverne sig fast i musklerne.

Symptomer:
Fra tidspunktet for smitte kan der gå 1-4 uger, før symptomerne viser sig. Hvor alvorlige symptomerne er, afhænger bl.a. af hvor mange larver, man har spist.

De første/akutte symptomer på at være smittet er følgende: 

  • Utilpashed
  • Feber
  • Voldsom hovedpine
  • Kulderystelser
  • Svedeture
  • Muskelsmerter
  • Muskeltræthed 
  • Hævelser omkring begge øjne
  • Eventuelt diarré

Denne tilstand kan vare i ugevis og skyldes, at larverne vandrer i kroppen.


Efter 1-2 måneder er alle larverne fordelt i muskulaturen. De kliniske symptomer vil gradvist aftage, men muskelsvækkelsen kan fortsætte i endnu nogle uger. Muskelsmerter kan opleves helt op til ½ år efter smitte. Kadavere fra døde dyr kan være smittefarlige i flere uger.

Personer, der har symptomer på trikinose, skal hurtigst muligt kontakte lægen. Sygdommen behandles bedst i det tidlige stadie. 

Offentlig trikinkontrol:
Det er lovpligtigt at få kødet fra nedlagte hvalrosser og isbjørne undersøgt for trikiner på det lokale sygehus. Her bliver det ved en laboratorieundersøgelse vurderet, om kødet er egnet til menneskeføde. 

Forbrugerens ansvar:
Uanset, om kødet er fundet fri for trikiner ved den offentlige trikinkontrol, anbefaler Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland og Landslægen følgende:
Kød fra dyr, som kan være smittet med trikiner, skal altid varmebehandles. Temperaturen midt i kødet skal have været mindst 75 grader Celsius. Herefter er der ingen smitterisiko.

Udarbejdet af fødevaremyndigheden med støtte af Landslægeembedet
Landslægeembedet, den 22. maj 2017

Henrik Trykker
Landslæge

 


 

6. oktober 2016

Rapport vedrørende tvangindlæggelser i psykiatrien.

Rapport vedrørende tvang